| Report submitted by: Birthe Omark Referat af powwow d. 12/9-2009
Referent: Mette Melchior
Dagsorden:
1. Forhandlingsteknik og takster
2. Finanskrisen, dårlige betalere og betalingsbetingelser
3. Sproglige unoder og korrekturlæsning
4. Samarbejde og netværk
5. Efteruddannelse
6. Dato og sted for næste powwow
1. Forhandlingsteknik og takster
Vi lagde ud med at snakke om forhandlingsteknik og takster, og der blev diskuteret, hvorvidt vores priser bør være til forhandling eller ej. Nogle gav udtryk for, at de aldrig forhandlede om deres priser og betingelser, mens andre sagde, at de godt ville være med til at forhandle og evt. forlangte hurtigere betaling for et nedslag i prisen.
Vi snakkede om, at det er vigtigt at være bevidst om, hvor vores individuelle smertetærskel med hensyn til pris er og så ikke gå under den, selvom man så måske ikke får jobbet - både af hensyn til os selv og vores kolleger. Da markedet for oversættelser til og fra dansk er så lille, har vi selv stor indflydelse på prisudviklingen. Det blev også nævnt, at det kunne være en god ide at sætte prisen lidt højere end det, man reelt vil have, så man har mulighed for at kunne give et lille afslag og stadig bevare et rimeligt prisniveau.
Der blev derefter afholdt en anonym afstemning, hvor vi hver især angav vores minimumspris, gennemsnitspris og maksimumpris. Det er selvfølgelig meget svært at sammenligne priser på den måde, da vi arbejder inden for forskellige områder, med forskellige kunder osv., men det gav alligevel et fingerpeg om, hvor priserne ligger henne – i det mindste blandt de tilstedeværende. Jørgen lavede en hurtigt oversigt i form af et søjlediagram på dagen og lovede også at lave det på computer og sende det rundt på e-mail. Derudover havde Christine medbragt en artikel fra tidsskriftet The Linguist, der handlede om resultaterne fra en prisundersøgelse blandt tyske oversættere.
(På den gratis virtuelle konference, som Proz.com afholder onsdag den 30. september, handler to af de planlagte sessioner netop om forhandling, kundekontakt og priser. Se programmet her: http://www.proz.com/virtual-conferences/)
Derefter gik vi over til at snakke om, hvorvidt man må gå på kompromis med kvaliteten ved lave priser eller pressede deadlines. Nogle argumenterede for, at man under visse omstændigheder godt må gå på kompromis eller kan være nødt til det, mens andre lagde vægt på, at det er vigtigt og tænke på sit navn, og at det måske er bedre simpelthen at sige nej til et job, hvis deadline er for kort til, at man føler, man kan gøre det ordentligt, eller hvis man synes prisen er for lav i forhold til det arbejde, der er forbundet med opgaven.
Vi snakkede også kort om den lave status, oversætterhvervet generelt har og den manglende forståelse, man ofte møder. Dana henviste i den forbindelse til en brochure udgivet af ATA med en vejledning til købere af oversættelser. Brochuren kan ses online her: https://www.atanet.org/docs/Getting_it_right.pdf
2. Finanskrisen, dårlige betalere og betalingsbetingelser
Derefter talte vi om, hvordan finanskrisen har påvirket oversættelsesbranchen, og nogle kunne fortælle, at de havde mærket en nedgang i ordrer, eller at de pludselig ikke hørte fra visse kunder, mens andre ikke havde mærket nogen nedgang og nærmere havde haft en større tilgang af ordrer. Igen afhænger det nok meget af hvilke områder, man oversætter indenfor. Det blev desuden påpeget, at nogle bureauer måske også prøver at udnytte situationen til at presse priserne yderligere, og flere havde fået henvendelser fra nogle af deres faste kunder, hvor de bad om en prisnedsættelse i lyset af den nuværende økonomiske situation.
En af deltagerne fortalte om en dårlig oplevelse med en kunde, der var gået fallit, og spurgte, hvad man kunne gøre i sådan en situation. Der var enighed om, at der ikke er så meget at gøre, når kunden først er gået konkurs, og at man generelt bør prøve at få inddrevet udestående betalinger, inden der går for lang tid. Det blev nævnt, at man i Storbritannien kan få retlig hjælp via "Small Claims Court", og at man også kan have held med at true med at skrive om den manglende betaling på Blue Board på Proz.com. Der var desuden flere, der havde gode erfaringer med at skrive til medarbejderne på Proz.com i forbindelse med dårlige betalere.
Derefter blev der snakket kort om betalingsbetingelser, hvor de fremmødte fortalte, at de havde mellem 14 dage og 2 måneder som generelle betalingsbetingelser. Der blev også henvist til en EU-anbefaling eller –lov (?) om en betalingsfrist på 30 dage. Det blev nævnt, at det er vigtigt at gøre opmærksom på betalingsbetingelserne ved afgivelse af tilbud, og andre sagde også, at det kan være svært at stille noget op over for store virksomheder, der har et fastlagt betalingssystem.
Endelig blev det foreslået, at vi kunne prøve at udarbejde et fælles forslag til nogle generelle salgs- og leveringsbetingelser, vi kunne medsende ved afgivelse eller tilbud eller have på vores hjemmeside e.l. Der blev ikke gået videre med ideen her, men vi kunne evt. have det i baghovedet til næste år og så snakke videre om, hvad indholdet kunne være i sådanne standardbetingelser, og hvordan de kunne formuleres.
3. Sproglige unoder og korrekturlæsning
Under dette punkt snakkede vi om officielle regler versus praksis i forbindelse med retskrivning og grammatisk korrekthed, og det at kunderne nogle gange insisterer på, at noget skal gøres på en bestemt måde, selvom det ikke er i overensstemmelse med reglerne. Der blev også talt om forskellen på ren korrekturlæsning og sprogrevision (proofreading vs. editing). De fleste forbinder "proofreading" med det at rette stavefejl, tegnsætning og grammatiske fejl, hvor man kun har den danske tekst som forlæg, mens der ved "editing" og "revision" typisk forventes en generel forbedring af teksten med stilistiske tilpasninger, hvor man også sammenholder kildeteksten med oversættelsen for at tjekke de anvendte termer, at der ikke mangler noget, osv. Vi snakkede om, at det er vigtigt at få afklaret med kunden, hvad der forventes af korrekturlæsningen, da der hersker en del forvirring omkring brugen af ordene, og tidsforbruget i forbindelse med opgaverne er meget forskelligt. Det kan også afhænge af opgaven, hvor grundig korrekturen behøver at være. Nogle afregner denne type opgaver på timebasis, mens andre afregner per ord, og der blev argumenteret for, at man bør tage en højere pris for det sidste, eller beregne et større tidsforbrug, da denne type opgave er væsentlig mere krævende, og man her nærmest har en form for konsulentfunktion.
I denne forbindelse kom vi til at snakke om Trados-rabatter, hvor der var flere, der nævnte, at nogle kunder ikke vil betale noget for 100 % matches og gentagelser. Der blev argumenteret for, at man som hovedregel bør tage korrekturlæsningstakst for 100 % matches (f.eks. 30 % af taksten for oversættelse), medmindre kunden insisterer på, at de overhovedet ikke skal røres ved, og disse passager så er klart markeret i teksten eller blokeret, så man ikke skal køre dem igennem, når man oversætter. Det blev dog også nævnt, at dette let kan føre til uoverensstemmelser, eller at eventuelle fejl i oversættelsen fra kundens TM ikke bliver rettet.
Flere nævnte, at de synes, det tager længere tid at arbejde med TagEditor-filer, og at de overvejede at pålægge et ekstragebyr for at arbejde med denne type filer. Det blev også påpeget, at man kan kompensere for eventuelle Trados-rabatter ved at sætte prisen tilsvarende højere.
4. Samarbejde og netværk
Der blev snakket om forskellige former for samarbejde og netværk:
- kontorfællesskab
- samarbejde om ordrer (store opgaver eller på tværs af sprog)
- henvisning til andre kolleger ved opgaver, der ligger uden for ens egne kompetenceområder
- brug af kolleger til korrekturlæsning, aflastning, ferieafløsning, sparring i det daglige (på mødet blev der udarbejdet en mailliste, hvor alle skrev deres primære arbejdsområder og interesser på netop med henblik på at kunne henvise til hinanden og bruge hinanden i forskellige situationer)
- fora og maillister:
*forummet på Proz.com kunne måske bruges endnu mere
*DON (http://uk.groups.yahoo.com/group/danskoversaetternet/)
*Lantra-L (http://segate.sunet.se/cgi-bin/wa?A0=LANTRA-L)
*Norskjal (http://listar.ismennt.is/mailman/listinfo/norskjal)
Et par tips til gode links og ordbøger, der blev nævnt på mødet:
- Glosspost http://www.proz.com/glosspost: Mulighed for søgning blandt ordlister inden for alverdens emner. Man kan også selv tilføje nye.
- Dictionary and reference board http://www.proz.com/references: nyt tiltag på Proz.com hvor man kan anmelde ordbøger og opslagsværker i bogform.
- Til søgning af definitioner på engelsk:
OneLook http://www.onelook.com/
MetaGlossary http://www.metaglossary.com/
The Free Dictionary http://www.thefreedictionary.com/
- TAUS Language Search https://www.tausdata.org/index.php/services/language-search: Adgang til TM-data fra flere af de førende it- og softwarevirksomheder samt let adgang til de store EU-TM'er. Man kan dog kun søge fra engelsk til andre sprog, og man skal tilmelde sig for at kunne bruge søgefunktionen. Vælg amerikansk engelsk som kildesprog for at søge efter software- og hardwareoversættelser og britisk engelsk for at søge i EU-tekster.
- billedsøgning på Google
- Politikens Visuelle Ordbog
- Illustrated Building Dictionary, EN-DA, DA-EN i trykt form, adgang til definitioner på danske ord på http://www.byggeordbog.dk/
5. Efteruddannelse
Til sidst snakkede vi kort om forskellige muligheder for efteruddannelse, både i forbindelse med tekniske færdigheder og tilegnelse af nye ord. Der er forskellige muligheder gennem f.eks. Kommunikation og Sprog, Translatørforeningen, handelshøjskolerne og Danske Sprogseminarer. Der blev også snakket om muligheden for selv at arrangere workshops, hvor vi kunne udveksle tips og ideer i forbindelse med arbejdsprocesser og tekniske hjælpemidler.
6. Dato og sted for næste powwow
Susanne tilbød at arrangere det næste powwow i Flensborg. Datoen bliver den 18. september 2010, så sæt kryds i kalenderen!
|