Mobile menu

Er oversættere ved at skabe en ny sprogtradition ?
Thread poster: Birthe Omark

Birthe Omark  Identity Verified
Denmark
Local time: 18:41
Member (2006)
French to Danish
+ ...
Jul 4, 2008

Indtil videre er jeg blevet forskånet for den blandede fornøjelse, - at læse korrektur. Men nu faldt jeg i, og accepterede et job. Nåja, jeg havde reflekterede på en oversættelse. Den gik til anden side. Og nu har jeg så fået korrekturen.

Men jeg har noget svært ved at få et ordentligt flow i arbejdet, og jeg har en fornemmelse af at nedgøre en kollegas arbejde, når jeg retter. Altså ikke stavefejl - eller slafejl - som jeg selv til tider uddeler med rund hånd.

Nej det er stilfejl! og er det så fejl - eller bare andre måder, at udtrykke sig på? Jeg synes gennemgående, at jeg møder rigtig mange tekster og udtryk, som er direkte oversat. Hvor syntaksen er meget ualmindelig. Hvor sproget og ordvalget er en smule opstyltet. Ofte bruges ord, som ikke er gænse i dag, og som hverken matcher emne eller genre, men som udspringer af ukritisk brug af en ordbog, og mangel af afprøvning af synonymer. Hvor vendingerne ikke er mundrette. Hvor ordstillingen og adverbialernes plads virker kunstig (= af fremmed oprindelse). Somme tider forekommer der også rene forståelsesfejl, hvor det tydeligt ses, at oversætteren ikke har haft nogen anelse om sammenhængen i det oversatte.

Det er langt hurtigere at beholde kildetekstens sætningsstruktur end at omforme den, så den følger danske sprogtraditioner. Kan det være grunden til, at så mange oversættelser er kluntede og ikke flyder godt. Og er jeg den rette til at bedømme ? Hvem er det, der skal være sprogrøgter?

Jeg synes, at det er vanskeligt at læse korrektur. At vurdere om man skal rette, for at få en mere danskklingende sætning - eller for blot at sikre, at oversættelsen er tro mod kildeteksten.
Kan man tillade sig at bruge dårlige priser som undskyldning for maltraktering af sproget?
Og kan man tillade, at der kommer der vokser en oversætterskabt ny, relativistisk sprogtradition frem?

Hva' kan man si'e ? DE' FANME UHYG'LIT - DU !

Nå .. tilbage til korrekturen og de akavede sætninger... alligevel har vi et dejligt hverv )

Birthe









[Edited at 2008-07-05 08:49]


Direct link Reply with quote
 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 17:41
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Engelsk i dansk Jul 5, 2008

Jeg synes også, at det er svært at læse korrektur. Efterhånden synes jeg også, at det er svært at læse uden at have korrekturbriller på - man bliver som oversætter hyperopmærksom på tekster, der er oversat og tekster, der "føles" som om de har været oversat. Har du set den nye kampagne fra Sundhedsstyrelsen om alkohol og graviditet? "Ingen alkohol - når du er gravid eller tænker på at blive det" - kan man tænke på at blive gravid? Hedder det ikke at overveje?

Ingen tvivl om, at det danske sprog ikke kun har engelske låneord - der lånes også engelsk sætningsstruktur. Jeg hørte det meget blandt mine elever i handelsskolen, da jeg var lærer - mange af deres sætninger bar bræg af det engelske sprogs indflydelse.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan man bedst læser korrektur. Sjovt nok får jeg oftest tilbudt korrektur på tekster, som sandsynligvis er oversat af oversættelsessoftware - og så siger jeg altså nej tak og tilbyder en genoversættelse.

Jeg prøver generelt at ændre så lidt som muligt, når jeg læser korrektur - ofte spørger jeg, om der skal læses grundlæggende korrektur (stave- og slåfejl, kommafejl) eller udvidet korrektur ("oprydning"). Og så prøver jeg at foreslå ændringer i stedet for at foretage dem, hvis jeg er det mindste i tvivl.

Men det er jo desværre sådan, at de fleste jobs udbudt på proz er til en lav hyre og en umenneskelig deadline - og så bliver resultatet ofte derefter.

Hvordan endte det så med korrekturklæsningen?


Direct link Reply with quote
 

Dr. Birgitte Eggeling  Identity Verified
Germany
Local time: 18:41
German to Danish
Sprogtradition og hasteopgaver Jul 5, 2008

Jeg er ikke klar over, om oversættere skaber en ny sprogtradition, som sådan. Også jeg har haft mulighed for at læse korrektur, og det er bestemt ikke altid en let opgave. For nylig fik jeg en tysk tekst til korrekturlæsning, som jeg skulle rette så meget i, at det blev helt overskueligt. Det skal lige bemærkes, at den pågældende ikke har en uddannelse som oversætter, og beherskede heller ikke den tyske grammatik.

Generelt ændrer sproget sig jo lidt. Det, som tidligere sprogligt set ikke var tilladt, kan nu idag godt lade sig gøre. Og vi har jo alle vor lidt egen måde at udtrykke os på. Men selvfølgelig skal det danske sprog være godt og teksten skal være dansk og ikke "halvtysk" resp. "halvdansk".


Efter min mening får vi i mange tilfælde for kort tid til oversættelsesopgaverne. Når man sidder intensivt med en tekst i nogle dage, kan det mange gange være en stor fordel at kunne have tid til at lægge den oversatte tekst lidt til side for så at kigge på den igen senere med friske øjne. Jeg tror, at visse hasteopgaver gør, at der til visse tider opstår et mindre rent sprog.

[Bearbeitet am 2008-07-05 07:56]

[Bearbeitet am 2008-07-05 08:11]


Direct link Reply with quote
 

Jeanette Brammer  Identity Verified
Local time: 18:41
English to Danish
+ ...
Sørgelig nedbrydning af sproget Jul 5, 2008

Jeg kan godt huske de allerførste gange, jeg læste korrektur på andres tekster. Da havde jeg også den der usikkerhed: Kan jeg virkelig tillade mig at ændre noget, en anden har skrevet? Men efter at have været igennem et utal af mere eller mindre jammerlige oversættelser (og efter at have fået en masse erfaring med selv at oversætte) stoler jeg så meget på min egen sprogfornemmelse, at det ikke rører mig at strege ud og skrive om.

Der kan være stor forskel på, hvad det er, kunden vil have, man lægger vægt på. I nogle tilfælde har kunden specifikt bedt mig om at kigge på stilen og gøre den mere flydende, letlæselig etc. Så bliver det selvfølgelig et subjektivt skøn, og jeg er nødt til at gå efter, hvad jeg selv synes lyder godt.

Men i øjeblikket læser jeg mest korrektur på tekster fra en virksomhed, der producerer medicinaludstyr, og de har udtrykkeligt frabedt sig rettelser, som kun har med "personlige præferencer" at gøre. Alligevel kan det ikke undgås, at jeg af og til laver stilistiske ændringer. Her er det så ikke et forsøg på at gøre sproget "pænere"; det handler om at gøre oversættelsen mere præcis og om at undgå, at teksten kan misforstås. Det er jo ligesom ikke helt uvæsentligt, hvis vi taler om sikkerhedsforskrifter eller brugsanvisninger til medicinaludstyr.

Jeg kan godt, lige som du, undre mig over alle de dårlige oversættelser, man bliver præsenteret for. Jo, jo, man kan sagtens pege på årsager som lave takster og kort deadline. Men vi har jo alle sammen en fri vilje og kan beslutte, hvad vi vil gøre. Vi har da fx altid muligheden for at sige nej til en opgave, hvis vi synes, vilkårene er for dårlige.

Det er rigtigt, at man ser mange oversættelser, som holder sig meget tæt op ad kildetekstens formulering, uanset hvordan det fungerer på dansk. Der kan jeg se to mulige årsager: Enten har man ikke ret meget sprogsans, og så er det da underligt, at man ikke vælger et fag, man har bedre evner for. Eller også har man sprogsansen, men man kvæler den for at nå en helvedes masse ord på kort tid, og så er det da lige så underligt, at man kan holde ud at arbejde på den måde.

Det med sprogtradition: Jeg synes ikke så meget, der bliver skabt en ny sprogtradition. Faktisk ser jeg det blot som en sørgelig nedbrydning af det danske sprog. Det er langt fra kun oversætterne, der er syndere, men jeg synes, vi har et særligt ansvar, fordi vi producerer tekster, der bliver læst af mange mennesker.


Direct link Reply with quote
 

Johnny Speiermann
Denmark
Local time: 18:41
English to Danish
+ ...
Prisen ingen undskyldning Aug 20, 2008

Jeg mener ikke, at man kan bruge en lav pris som undskyldning for at levere en halvskidt oversættelse. Selvom det vist er en ret populær metode.

Vi plejer i hvert fald at påtage os en opgave for at løse den bedst muligt. Hvis kunden ikke vil betale den pris, det kræver, så siger vi nej tak.

Vi har kendskab til endog halvstore oversættelsesbureauer, der arbejder ud fra metoden "vi bliver jo ikke betalt for at undersøge tingene".

Men gad vide, om de har fortalt kunden, at til den aktuelle pris får de kun de oversættelser, som findes i ordbogen? Og ellers bliver der bare opfundet ord, som ligner rigtige ord i stedet for at finde ud af ordenes betydning.

Hvis kunden stiller bestemte krav til korrekturen, f.eks. at man kun må rette ting, der er direkte forkerte i forhold til grammatik, så er det den vare, de får. Det må betyde, at de alligevel ved lidt om, hvad oversættelse handler om, og at sproget ikke nødvendigvis flyder helt perfekt.


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Er oversættere ved at skabe en ny sprogtradition ?

Advanced search






Across v6.3
Translation Toolkit and Sales Potential under One Roof

Apart from features that enable you to translate more efficiently, the new Across Translator Edition v6.3 comprises your crossMarket membership. The new online network for Across users assists you in exploring new sales potential and generating revenue.

More info »
CafeTran Espresso
You've never met a CAT tool this clever!

Translate faster & easier, using a sophisticated CAT tool built by a translator / developer. Accept jobs from clients who use SDL Trados, MemoQ, Wordfast & major CAT tools. Download and start using CafeTran Espresso -- for free

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs