Mobile menu

Hvor mange deltager i GBK?
Thread poster: Christine Andersen

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 03:23
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Jan 21, 2009

Jeg har været lidt optaget privat på det sidst, men nu har jeg haft lidt bedre tid til at undersøge noget, der hedder GBK.

Det står for Glossary Building KudoZ, og skal stå ved siden af det normale KudoZ, for at supplere på den 'åbne' liste, som opstår lidt tilfældigt fra spørgsmål, folk stiller hen ad vejen.

GBK kan ses her:
http://www.proz.com/?sp=kog_glossary

Man ser mest, hvis man kun vælger sprog, ikke fagområder, da der ikke er så meget i listen endnu. Husk at klikke frem til næste side - der er ca. 4 sider p.t.
Jeg kan ikke selv deltage foreløbig, da jeg ikke arbejder fra engelsk til dansk. Spørgsmålene stilles af Proz.com ansatte i den første omgang, men der skal dannes et team senere, ligesom GBK skal udvides til flere sprog og sprogpar.

Man kan læse om det her:
http://www.proz.com/faq/terminology_term_help/glossary_building_kudoz.html#who_can_participate_in_the_glossary_building_kudoz_gbk_questions_

For at deltage skal man være specialiseret i fagområdet for det pågældende spøtgsmål, og I ret lang tid så jeg ingen ting overhovedet i forbindelse med det, men man kan nu få lov at se spørgsmålene, selv om man ikke må deltage. (Selv får jeg en 'Daily Digest' med en liste af alle spørgsmålene, inkl. GBK.)

Det siges, at dansk deltagelse ikke er ret høj - og det kan jeg forstå, hvis kun få folk har lov til at være med!


[Edited at 2009-01-21 09:58 GMT]


Direct link Reply with quote
 

Mette Melchior  Identity Verified
Sweden
Local time: 03:23
English to Danish
+ ...
Burde måske ikke være så snævert målrettet for de små sprog... Jan 21, 2009

Jeg har deltaget i nogle af disse nye Glossary Building Questions, men det er rigtigt, at der ikke er ret mange, der deltager i dem - hverken ved at foreslå svar eller ved at stemme for eller imod eksisterende svar for at hjælpe med at afgøre, om de bør optages i ordlisten. Udover det med begrænsningerne på hvem, der kan deltage, kan en del af grunden også være, at der måske er flere, der ikke rigtig har opdaget det endnu.

Hvis man i sine indstillinger på Proz ikke har valgt, at man vil have besked om KudoZ-spørgsmål via e-mail (under KudoZ > Dashboard), kan man få vist de famøse spørgsmål ved at gå ind under fanen KudoZ, vælge Answer questions og markere feltet Show glossary-building terms. Så vises de sammen med de andre spørgsmål, blot markeret med "Targeted".

Jeg synes, at selve ideen med at opfordre til, at man gør mere ud af svarene her og også inkluderer definition, referencer og eksempler, er meget god. På den måde kommer det til at virke mere som et regulært ordbogsopslag. Men med de små sprog som f.eks. dansk, hvor der ikke er så mange aktive KudoZ-svarere, kan det være problematisk, at kun nogle bestemte kan deltage i dem. Så alt i alt tror jeg, Proz skulle lempe på disse begrænsninger for at øge deltagelsen, og så burde de måske også sende lidt færre spørgsmål ud for ikke at oversvømme folk med dem.

Ellers synes jeg personligt, at det kan være god adspredelse fra det, man ellers sidder og laver at kaste sig over et KudoZ-spørgsmål her og der, og måden, det er stillet op på, fungerer godt. Både i de almindelige KudoZ og i de nye termspørgsmål.






[Edited at 2009-01-21 09:45 GMT]


Direct link Reply with quote
 

Mette Melchior  Identity Verified
Sweden
Local time: 03:23
English to Danish
+ ...
Automatisk redigering af indlæg?? Jan 21, 2009

Jeg lagde lige mærke til, at mit indlæg automatisk er blevet ændret de steder, hvor jeg havde skrevet "Proz" (uden .com) til nu at sige "Proz.com". Hmm? Må man ikke skrive det, som man vil?

Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Hvor mange deltager i GBK?

Advanced search






Déjà Vu X3
Try it, Love it

Find out why Déjà Vu is today the most flexible, customizable and user-friendly tool on the market. See the brand new features in action: *Completely redesigned user interface *Live Preview *Inline spell checking *Inline

More info »
WordFinder
The words you want Anywhere, Anytime

WordFinder is the market's fastest and easiest way of finding the right word, term, translation or synonym in one or more dictionaries. In our assortment you can choose among more than 120 dictionaries in 15 languages from leading publishers.

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs