ProZ.com global directory of translation services
 The translation workplace
Ideas

 
Pages in topic:   < [1 2]
User
Thread poster: johan DK
Hvordan bliver jeg skønlitterær oversætter?

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 05:21
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Hej Simone! Jan 17, 2010

Og velkommen til.

De fleste oversættere er enten translatører (hedder det stadig det?) eller har en sproglig og litterær uddannelse fra universitet, typisk cand. mag. (det er jeg, dansk og engelsk).

Jo, man kan godt leve af at være oversætter, det gør jeg (og de fleste andre i denne tråd). Jeg arbejder fortrinsvist for oversættelsesbureauer, som enten har fundet mig via min profil her på Proz eller som jeg selv har kontaktet.

De fleste oversættere specialiserer sig indenfor et område (altså udover de sprog, de oversætter fra). Jeg arbejder mest med IT (f.eks. manualer til computerskærme eller printere) og marketing (f.eks. pressemeddelelser eller salgsbrochurer). Jeg arbejder hjemem foran computeren. Før jeg blev oversætter, arbejdede jeg som lærer i handelsskolen (men det var jeg ikke så god til).

Der er ikke mange oversættere, som kan leve af at oversætte bøger. Nu går jeg ud fra, at du mest tænker på skønlitterære bøger? Dem, som oversætter bøger, har typisk noget ved siden af. F.eks. er Pia Juul, som er forfatter, også oversætter. Hun har studeret engelsk på universitet, men blev ikke færdig (jeg skrev speciale om hendes digte, derfor ved jeg det). Bo Green Jensen, som både er journalist og forfatter, oversætter også bøger. Han har en univesitetsuddannelse i engelsk (ham skrev jeg opgave om i gymnasiet, derfor ved jeg det). Det hjælper altså at lave noget med bøger og være lidt kendt

Går du i gymnasiet eller? Du kunne evt. prøve at skrive en opgave om oversættelsesgerningen, så kan du få en fornemmelse for det. Eller du kan snakke med en af dine sproglærere om at skrive en opgave, som er en oversættelse af en tekst, hvor du forklarer din fremgangsmåde.

Hvis intet af dette kan lade sig gøre, kan du via biblioteket låne en bog på f.eks. engelsk og dens oversættelse på dansk. Så kan du læse begge - det er meget interessant.

Du er velkommen til at stille flere spørgsmål - jeg er sikker på, at der er flere af mine kolleger her, som gerne vil fortælle om deres arbejde


Direct link Reply with quote
 
rikkemai
Denmark
Undertekster Sep 2, 2010

Jeg vil anbefale SDI. Der tror jeg, du kan få en relativ stabil arbejdsmængde, hvis du er god.

Der var en, der nævnte, at man skal være god til dansk, og det kan jeg, der selv forsøger at leve af at oversætte skønlitteratur, kun skrive under på. Du skal forstå det engelske, du skal kunne mærke tonen, du skal kende samfundsforholdene i sprogområdet eller sætte dig ind i dem, og du skal kunne bruge nettet godt i din research.

Som flere nævner, er det ikke sindssygt godt betalt. Men det store problem er næsten mere, at det er meget svært ikke at få huller mellem opgaverne. Man kunne måske arbejde midlertidigt et andet sted i den tid, men der vil ikke være mange steder, hvor man har lyst til at have en vikar, der har tid til at tage vagter i én måned, og så ikke de næste tre.

Jeg er selv glad for arbejdet og lever med, at jeg ikke har så meget at gøre med, og jeg tror da også, at der er nogen, der lever bedre af det end andre.

Jeg vil alligevel opfordre dig til at lave nogle prøver. Du tager en engelsksproget bog, du ikke har læst på dansk, laver omkring ti sider, og så kan du bruge det som lokkemad til redaktører, dvs. at du sender en kopi af både den engelske og danske tekst sammen med en ansøgning.


Direct link Reply with quote
 

Vigdis Jensen
Denmark
Local time: 06:21
Spanish to Danish
+ ...
Dansk Forfatterforening og Dansk Video Tekst Oct 3, 2010

Hej Johan

Hej Johan

Hjertelig velkommen til sitet, jeg er også selv helt ny herinde!
Prøv engang at kigge ind på ”Dansk Forfatterforening”:
http://danskforfatterforening.dk/index.php?option=com_events&task=view_cat&offset=1&catid=42&Itemid=85. Sitet vil give dig et indblik, i hvordan oversættelse af bøger fungerer i praksis.

For igen at samle tråden op vedrørende billedmedieoversættelse, så ville mit bedste bud på en dansk arbejdsplads være Dansk Video Tekst. Stedet er kendt for høj oversættelseskvalitet og godt arbejdsmiljø, hvor der bliver snakket og set en masse fodbold i pauserne. Du skal dog gøre op med dig selv, om du er villig til at påtage dig et job med så ustadig en arbejdsbyrde (= varierende løn), og om du kan affinde dig med en meget fragmenteret arbejdsdag (pga. de mange pauser – man får desuden kun betaling for hvert spillet minut (af fx en film)).
Det skal selvfølgelig nævnes, at det er utrolig svært at få arbejde på stedet, men hvis det virkelig er det, du vil, må du jo bare være ekstra ihærdig.

Slutteligt må jeg, som andre også har gjort i denne tråd, understrege vigtigheden af et godt dansk. Det betyder alt! Anskaf dig evt.” Håndbog i Nudansk”; den er simpelthen guld værd. Få styr på hvornår det hedder inden for / indenfor, over / ovre, tag dig i agt for ”falske venner” og VIGTIGT VIGTIGT sørg for at kunne din danske grammatik. Hos Dansk Video Tekst bruger de det gamle komma, men det kan jo variere fra sted til sted

Fortsat held og lykke. Jeg håber, du kan bruge noget af det.

Venlig hilsen
Vigdis


Direct link Reply with quote
 
Pages in topic:   < [1 2]


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Hvordan bliver jeg skønlitterær oversætter?






XTM Cloud
20,000 extra words free with XTM Cloud!

A fully featured online CAT tool and TMS, with no installation required, and a simple, intuitive interface. Maximize linguistic assets by sharing in real time as you collaborate with colleagues. Make use of next generation, cloud-based translation technol

More info »
SDL MultiTerm Extract 2011
Save time by automatically extracting terms. 15% off!

SDL MultiTerm Extract 2011 allows you to automatically create candidate term lists from your existing documentation. This removes the manual effort involved with traditional terminology creation, allowing you to rapidly add terms to SDL MultiTerm.

More info »