Mobile menu

valg af regnskabsprogram
Thread poster: Mads Grøftehauge

Mads Grøftehauge  Identity Verified
Local time: 05:41
English to Danish
+ ...
Mar 9, 2004

Hej alle,

Er der nogen der har en fantastisk løsning mht. software til finans / regnskab til freelance-oversættere?

Jeg har hidtil lavet mit regnskab i et hjemmebikset Excel-regneark, men det er ikke tilfredsstillende i længden. Jeg vil især gerne have bedre styr på kunder og fakturaer, men også kontering skal automatiseres bedre.

Skattevæsenet vil jo se en kontospecifikation, men ellers er det ikke så vigtigt for mig at opdele udgifterne. Jeg vil imidlertid gerne have bedre overblik over direkte kunder vs. bureau samt danske vs. EU vs. øvrige udland.

Det skal også være nemt, jeg er ikke så stiv i dobbelt bogføring.

Der skal altså være faktura- og kreditor/debitorstyring, men ikke varer og lager, det forvirrer bare. Det virker også som om at programmerne tit tager en masse med, som kun er aktuelt for selskaber eller dem på virksomheds- eller kapitalordning. Og hvem er de freelanceoversættere som har både bank- giro- og kassekonto?

Uh, og der måtte også gerne være listeangivelser for EU-salg uden moms med. Og ABC-rubrikkerne på momsangivelsen.

Ideelt skulle postering foregå ved at man vælger kunden i kartoteket, skriver fakturanummer og beløb, og så sørger systemet for resten.

Jeg har kigget på:

WinFinans er i praksis gratis fordi man kan lave 500 konteringslinier pr. regnskabsår i demoversionen. Det er bare ikke så brugervenligt, og der skal ryddes en del op i kontoplanen.

Jeg har lige hente en demo af Summasummarum pro, og det ser godt og tilgængeligt ud. Det koster dog 1500 kr og indeholder varestyring, som er overflødigt.

Hvad har I af erfaringer? Der er måske også nogen der ligger inde med et regneark eller lignende, der kan præcis det en oversætter skal bruge.
Eller en god kontoopsætning til eet af ovennævnte. Så må I da gerne sende det...

Med håbet om en god diskussion,

Mads G

--
Senere noter:

'Varer' giver faktisk god mening når man skal lave fakturaer: F.eks. kan en timeløn være en vare. Eller prisen per ord i et bestemt sprogpar.

Men andre ting i et regnskab, som aktiver og passiver, er vel ikke nødvendigt i en personligt ejet virksomhed?

[Edited at 2004-03-09 15:14]


Direct link Reply with quote
 
Suzanne Blangsted  Identity Verified
Local time: 20:41
Danish to English
+ ...
regnskab Mar 9, 2004

Jeg har også prøvet nogle forskellige, men ender altid med at bruge Quicken, et US firma, som har QuickBooks. Det er sat up til den Amerikanske skatte lov og er derfor upgraded hvert år. Jeg har ikke upgraded i årevis, da programmet nemt kan ændres mht hvad der er skattepligtigt, kunder, osv., hvor man selv indstiller programmet. Du kan hente en demo fra firmaets web site, Quicken

Direct link Reply with quote
 

jmadsen  Identity Verified
Local time: 05:41
Excel fungerer fint for mig Mar 9, 2004

Da jeg startede som freelancer, købte jeg Concorde Light. Men for det første var programmet meget indviklet og ulogisk og alt for omfattende med alt for mange funktioner, jeg ikke kunne bruge.
For det andet blev programmet leveret med flere tykke håndbøger, hvor jeg slet ikke kunne abstrahere fra det dårlige sprog og de indviklede forklaringer.
Så det røg i papirkurven, hvorefter jeg udarbejdede mit eget system: Ét regneark til at holde styr på fakturaer, kunder og indbetalinger og ét til posteringerne til det egentlige regnskab.
Det første vedligeholder jeg løbende, det andet laver jeg til regnskabs afslutning.
Jeg laver en såkaldt kontokortspecifikation til min revisor, som så ordner resten.


Direct link Reply with quote
 

Mads Grøftehauge  Identity Verified
Local time: 05:41
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Erfaringer med Summa Summarum? Mar 25, 2004

Det var ikke mange, der har erfaringer med at lave regnskab

Suzanne, Quicken er nok ikke så oplagt, når man svarer skat og moms i Danmark. Men tak for dit input

Jørgen, Excel kan da osse bruges, men der er meget, man ikke kan med det, f.eks. skal man stadig have Translation Studio el. lign., hvis man vil holde styr på kunder og mindes om rykkere.

Nu har jeg prøvet WinFinans, som minder en del om Concorde (C5 Light), som jeg osse har rodet med engang. Det er meget lidt brugervenligt, og manualen er af typen "Kontoplan: Her specificerer du konti" Duh!

Stone's Software's Summa Summarum kan jeg godt lide. Det ligner et ægte Windowsprogram, så man føler sig meget mere hjemme.
Man skal godt nok op i den dyreste 'Enterprise-version' (1900 kr), for at få de funktioner, man skal bruge som oversætter. Dvs. fakturaer på flere sprog, automatiske rykkere, valuta, kunder, dansk og udenlandsk momsregnskab og listeangivelse, 'varer' og e-mail. Så får man dog osse funktioner som lagerstyring og e-handel-integration, som man ikke har brug for.
Jeg kan godt lide at der er varestyring, fordi man kan definere sine varer som f.eks. ord i et sprogpar eller timeløn for forskellige ydelser. Jeg mangler bare noget bedre statistik på baggrund af disse oplysninger, så man f.eks. kan se, hvor meget man er gået på kompromis med sine takster i løbet af året. En anden oplagt funktion var, at man kunne lave et 'viden(s)regnskab' der dokumenterede og kvantificerede eens erfaring inden for forskellige områder.

Jeg vil prøve at finde nogen, som har erfaring med at bruge programmet på denne måde, og få nogle tips til opsætningen. Måske kunne Steen Hjelmstrand osse lave en 'Consultant-version'.

Nå, tilbage til laboratoriet.

-Mads G

PS: Hvor er det træls med alle de grammatiske kommaer!


Direct link Reply with quote
 

Barbara Østergaard
Denmark
Local time: 05:41
Member
English to Danish
+ ...
Er det stadig aktuelt? Mar 28, 2004

Hej Mads

Jeg har først læst dit indlæg nu, så jeg ved ikke, om du stadig søger et regnskabsprogram. I givet fald har jeg et forholdsvis simpelt regnskabsprogram, som jeg i sin tid fik tilsendt af EVU, og som du gerne må få et kopi af. Send mig en mail, hvis du er interesseret.

Venlige hilsner
Barbara


Direct link Reply with quote
 

Mads Grøftehauge  Identity Verified
Local time: 05:41
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Lige hvad jeg har ledt efter... Mar 30, 2004

Hej Barbara,

Tusind tak for regnearket. Der er både kassekladde og kontoplan til en lille virksomhed. Jeg har trawlet internettet (mærkelig metafor...) efter sådan noget.

Jeg tror at det kan dække mine behov en tid, så sparer jeg 1900 kr til SummaSummarum. Jeg tror dog stadig, at dette kunne blive et godt administrationsprogram for oversættere og andre vidensbaserede freelancere, hvis en version blev udviklet i den retning.

KH
Mads

[Senere note: hent regnearket på http://madsg.dk/regnskab.

Regnearket er oprindeligt lavet af en der hedder Peter Johannsen og senere tilpasset af registreret revisor Jens Olsen, Dansk Revision Frederiksberg (ifølge filens Egenskaber).
De første fanebladde har jeg selv tilrettet fra kvartalsvis til halvårlig momsbetaling. Desuden har jeg tilføjet udenlandsk salg/køb.
De næste faneblade er de originale.
Jeg har vist nok osse lavet lidt tilretniger i kontoplanen.]


[Edited at 2005-02-28 14:04]


Direct link Reply with quote
 
Lingua DK  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:41
Member (2005)
English to Danish
+ ...
Regnskabsprogram igen Sep 9, 2007

Den "gamle" tråd om regnskabsprogrammer er fra 2004.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om I har nyere erfaringer om/anbefalinger til programmer.


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


valg af regnskabsprogram

Advanced search






TM-Town
Manage your TMs and Terms ... and boost your translation business

Are you ready for something fresh in the industry? TM-Town is a unique new site for you -- the freelance translator -- to store, manage and share translation memories (TMs) and glossaries...and potentially meet new clients on the basis of your prior work.

More info »
Protemos translation business management system
Create your account in minutes, and start working! 3-month trial for agencies, and free for freelancers!

The system lets you keep client/vendor database, with contacts and rates, manage projects and assign jobs to vendors, issue invoices, track payments, store and manage project files, generate business reports on turnover profit per client/manager etc.

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs