Mobile menu

Dårligt dansk
Thread poster: Suzanne Blangsted
Suzanne Blangsted  Identity Verified
Local time: 17:48
Danish to English
+ ...
Jan 19, 2007

'Business.dks hade-ords-liste.'

Her er top 10-listen - nummer 1 er det ord, flest læsere vil af med:

1. Performe
2. Proaktiv
3. Italesætte
4. At vækste
5. Nedbemanding
6. Coaching
7. Storytelling
8. Strategizing
9. Globaliseringsparathed
10. Downsizing


Direct link Reply with quote
 

Dinny  Identity Verified
Greece
Local time: 03:48
Italian to Danish
+ ...
Hvad er alternativet? Jan 21, 2007

Det er godt nok en 'skrap' liste! Men den slags ord har det jo med at dukke op, når det er svært at finde det rigtige ord på dansk. Jeg studsede lidt over 'italesætte', hvad i alverden menes der med det?

Men det kunne være interessant at læse jeres bud på, hvilke ord der burde bruges i stedet for disse rædsler.


Direct link Reply with quote
 

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 01:48
Danish to English
+ ...
Også i hverdagen... Jan 21, 2007

BLANGSTED wrote:

'Business.dks hade-ords-liste.'

Her er top 10-listen - nummer 1 er det ord, flest læsere vil af med:

1. Performe
2. Proaktiv
3. Italesætte
4. At vækste
5. Nedbemanding
6. Coaching
7. Storytelling
8. Strategizing
9. Globaliseringsparathed
10. Downsizing



Dine eksempler lyder lidt 'management consultancy'. Det, jeg mener, er irriterende, er mere, at så mange danskere bare smider/hiver engelske ord ind i sproget - selv i hverdagssituationer, dvs. når det slet ikke har noget med jobbet i bestyrelsen på den udenlandske IT-koncern at gøre. I går hørte jeg 'at please' dvs. 'gør du det bare for at please andre?'

Føj.

Tina


Direct link Reply with quote
 
Gitte Gifford
Local time: 02:48
English to Danish
+ ...
Udviklingen Jan 23, 2007

Hej alle

Desværre er dette en del af udviklingen i forbindelse med globaliseringen og da dansk erhvervsliv gerne vil signalere internationalt islæt, bruger man nu disse betegnelser - en af min aversioner er stillingsbetegnelser - Key Account Manager - hvem hulen er det, der ikke kan styre håndteringen af deres nøglekonto? ;0)

Mvh
Gitte


Direct link Reply with quote
 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 02:48
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Det er den slags jeg også hader!! Jan 29, 2007

Folk, jeg taler med, tror ofte, at mit arbejde må blive lettere, når danskere gå rundt og 'krydrer' deres sprog med engelsk...

Tværtimod!
Med lige netop de 9 ud af 10 i listen er det måske klart nok, hvordan man skal oversætte gloserne (om man egentlig ved, hvad de betyder eller ej ).

Italesætte... er trods alt et forsøg på at sætte et dansk ord på et nyt begreb. (Hvis man altså begriber, hvad der menes...)

Så kan man diskutere, om det er bedre at finde et nyt ord eller brygge nogle danske elementer sammen på samme måde som på islandsk.

Jeg synes, det er mere logisk, når det virkelig drejer sig om et nyt begreb, at bruge det samme fremmedord som resten af verden (og 'datamat' blev droppet på dansk - det var jo alligevel et fremmedord). Men svenskerne har deres datorer og franskmænd bruger 'ordonnateurs' - tror jeg nok.

Men tit er de ord så meningstomme, at det er svært at finde noget passende. Er 'performe' ikke lige så fremmed som 'fungere' ? Er der en forskel i meningen? Det er svært at sige, hvornår et ord bliver 'dansk' ligesom de berømte biler, kiks og smoking, og hvornår det er totalt overflødig.

Og så kommer der et hav af falske venner. I den første omgang kan man ikke altid stole på, at brugeren ved helt præcist, hvad ordet dækker. En student eller journalist hører et fint ord til et foredrag eller læser det et sted.

Man fortæller historien lidt forkortet eller forhastet videre... og hvis det foregår per e-mail eller skriftligt, er det lettere at overføre det mystiske ord, som det er, end at gå op i de finere nuancer af, hvad det betyder. Den næste prover at gøre historien sjovere, mere raffineret... Og meningen bliver drejet adskillige grader.

Når jeg får en tekst, som skal oversættes til engelsk, er jeg nødt til at stoppe op, hver gang der er et engelsk ord, og regne ud, hvad man virkelig mener med det. Så kan jeg først begynde at overveje, hvad jeg skal skrive på engelsk for engelsktalende!

Dansk er et herligt sprog. Vi overtog det selv fra Vikingerne for 1000 år siden... Men der er sket en masse siden, på begge sider af Vesterhavet (eller hedder det Nordsøen nu om dage???).

Jeg skal pensioneres, længe inden interessen i verden for Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og mange, mange andre, der skriver 'rigtig' dansk, uddør, men det er virkelig værd at vedligeholde et levende, brugbart sprog.

Og vi englændere drømmer om at få vores sprog for os selv - uden at det skal maltrakteres af alle, der bare skal bruge et 'verdenssprog'. Det er allerede godt på vej til at lide det samme skæbne som Latin! Og så er vi lige vidt, hvis vi ikke er endnu værre stillet.

Dyrk og værne om jeres sprog, mens I har det! (Men jeg ved, jeg prædiker for de frelste lige her - og gudskelov for det.)



[Edited at 2007-01-29 10:15]


Direct link Reply with quote
 
Suzanne Blangsted  Identity Verified
Local time: 17:48
Danish to English
+ ...
TOPIC STARTER
og så er der denne her fra Berlingske Jan 30, 2007

http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=854836/

Lagt på www.berlingske.dk mandag den 29. januar 2007 kl. 22:00
Nordisk front mod sprogligt forfald
Af Søren Kassebeer
Danmark står ikke sprogpolitisk alene. I Sverige advarer sprogfolk mod, at engelsk får overtaget på centrale områder, og i Norge og Island er Danmark blevet et forbillede for kampen mod det engelske sprogs dominans. Vi bringer en rapport fra ordfronten på dagen, hvor Folketinget skal diskutere dansk sprogpolitik. Nytter det overhovedet noget at slås?
Engelsk er der overalt. »Udsalg« bliver til »sale«, »nyheder« til »news« og »erhverv« til »business«. Flere og flere danske ord erstattes med engelske ditto, og vi har formentlig kun set begyndelsen. Endnu værre er det, i manges øjne, at dansk også er ved at blive fortrængt som lærdommens sprog og som det sprog, der som den naturligste ting i verden tales på danske virksomheder. Men betyder det så også, at Danmark har brug for sådan noget som en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan »bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog. Spørgsmålet er mere aktuelt end nogensinde. Dansk Folkeparti har fremsat ønske om en ny dansk sproglov, som i dag skal diskuteres på Christiansborg, og uanset hvad holdningen til forslaget vil vise sig at være, så er én ting sikkert: Dansk er ikke det eneste nordiske sprog, der føler sig truet. I Norge, Island og Sverige er man også på vagt: »Vi følger med interesse, hvad der sker i Danmark,« siger Sylfest Lomheim, der er direktør for den norske pendant til Dansk Sprognævn, Språkrådet. »Truslen hos os er den samme som i Danmark. Truslen ligger i domænetabet,« fastslår Sylfest Lonheim med henvisning til, at norsk på centrale områder taber terræn i forhold til engelsk. Det gælder ikke mindst i forbindelse med undervisning og forskning på de højere læreanstalter. »Den store udfordring ligger nu i at få politikerne i Stortinget til at forstå, at der rent faktisk eksisterer en trussel. Men vi er optimistiske. Vi regner med, at der i løbet af i år eller næste år bliver vedtaget nogle nationale tiltag for at sikre norsk,« siger Sylfest Lonheim, der i øvrigt ser dansk sprogpolitik som et forbillede og kun har ros til overs for oplægget »Sprog på spil«, som et udvalg med professor Jørn Lund offentliggjorde i 2003, på bestilling fra den konservative kulturminister, Brian Mikkelsen. I »Sprog på spil« blev der, påpeger Sylfest Lonheim, formuleret en samlet vision for et sprog. Her blev sproget set som en helhed. Her blev sproget ikke betragtet som noget, der isoleret set skal plejes, men som noget, der skal eksistere side om side med engelsk og med alle de andre fremmedsprog, der tales af flere eller færre indbyggere i dronningeriget. »»Sprog på spil« var med andre ord et oplæg til en strategisk sprogpolitik, og sådan én skal vi også have i Norge. Ellers går det hurtigt ned ad bakke for norsk,« siger Sylfest Lonheim. Men hvad så med det norske sprogs fortrinlige evne til at gøre engelske ord norske? I et land, hvor man i ramme alvor kan foreslå, at »fastfood« skal hedde »raskmat«, og at »skateboard« skal blive til »rullebrett«, kan det vel ikke stå helt galt til? »Næh,« siger Sylfest Lonheim, der medgiver, at nordmænd generelt er flinkere end danskere til at fornorske. Sagen er bare, at for ham at se er spørgsmålet om flere eller færre engelske låneord ikke det afgørende: »Det er mere et spørgsmål om æstetik,« siger direktøren. »Al forskning viser, at et sprog ikke svækkes, fordi det optager låneord. Det er domænetabet, der er det farlige.« Standhaftige islændinge. Så vidt Norge. Også i Island diskuterer man sprogpolitik. Også her ser man med stor interesse på, hvad der sker i Danmark: »Den sprogpolitik, der blev igangsat med »Sprog på spil«, er et forbillede for os,« siger Guðrún Kvaran. Hun er formand for Islandsk Sprognævn, og hun kan fortælle noget, der nok vil overraske mange: Nemlig at der ikke eksisterer nogen sproglov på Island. Når islandsk, der er modersmål for henved 300.000 mennesker, synes næsten klinisk renset for låneord, skyldes det ikke, at der findes sådan noget som et islandsk sprogpoliti, det giver bøder til formastelige anglofile. Det skyldes det enkle faktum, at islændingene værner om deres sprog. Helt frivilligt. Derfor hedder en »stewardesse« stadig« en »flyvefreja«. Derfor er en »computer« i Island stadigvæk en »tölva«. »Men nu synes vi alligevel i Islandsk Sprognævn, at det er på tide, at vi får en islandsk sproglov,« siger Guðrún Kvaran. »Vi oplever i stigende grad, at engelsk bliver det dominerende sprog på de højere uddannelser. Det står ganske vist slet ikke så slemt til som i f.eks. Danmark, men omvendt er Island ikke længere så sprogligt homogent, som landet var for bare 10 år siden. Domænetabet er en reel trussel, og vores opfattelse i Islandsk Sprognævn er, at det gælder om at være på forkant, inden det går galt. Den islandske regering har bedt os om at udarbejde et oplæg til en islandsk sprogpolitik, og herefter regner vi med, at undervisningsministeren vil forelægge vores oplæg for Altinget. Så kommer der forhåbentlig en debat.« Retten til et modersmål. Og i Sverige? Her har man diskuteret domænetab siden 1991, fortæller Olle Josephson, der er direktør for det svenske svar på Dansk Sprognævn, Språkrådet. »Den myndighed, der har overopsynet med universiteter og højere læreanstalter i Sverige, betragter spørgsmålet om forholdet mellem svensk og engelsk i forskning og undervisning som det allervigtigste,« siger Olle Josephson. Han siger også, at han som sprogmand finder det højst betænkeligt, at man på tekniske højskoler i Sverige kan have det som erklæret mål, at så godt som al undervisning om 10-15 år skal foregå på engelsk. »Omvendt er vi imod centrale tiltag. Man må tage lokale hensyn,« siger han. »I Språkrådet går vi ind for, at hver læreanstalt finder sine egne løsninger. På tekniske og merkantile uddannelser er engelsk ofte alt for dominerende, men på andre områder, f.eks. lærerudannelser og teologi, kan der være for lidt engelsk. Problemet går altså begge veje. At domænetabet er et stort problem mange steder, er der dog ingen tvivl om.« Olle Josephson siger også, at han er enig med sin kollega fra det norske Språkrådet i, at den stadigt hyppigere brug af engelske låneord ikke er noget, der i sig selv truer modersmålet, det være sig norsk, dansk, islandsk eller svensk: »Engelske låneord kan sproget udmærket tåle. Det er ikke noget, der optager os som institution,« siger Olle Josephson, og spørger man ham om forholdet mellem svensk og dansk sprogdebat lige for tiden, siger han: »Debatterne ligner hinanden vældig meget. Begge steder slås vi for at undgå domænetabet til engelsk. Men der er også noget, der adskiller. Her hos os lægger vi stor vægt på, at alle skal have ret til at tale et modersmål - uanset hvilket af de 150 modersmål, der for tiden tales i Sverige, det drejer sig om. Set fra Sverige ser det derimod ud, som om kampen i Danmark ikke kun er en kamp mod det engelske sprogs dominans. Det er også en kamp mod indvandrersprogene. Dette er en helt afgørende forskel.«


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Dårligt dansk

Advanced search






Protemos translation business management system
Create your account in minutes, and start working! 3-month trial for agencies, and free for freelancers!

The system lets you keep client/vendor database, with contacts and rates, manage projects and assign jobs to vendors, issue invoices, track payments, store and manage project files, generate business reports on turnover profit per client/manager etc.

More info »
SDL Trados Studio 2017 Freelance
The leading translation software used by over 250,000 translators.

SDL Trados Studio 2017 helps translators increase translation productivity whilst ensuring quality. Combining translation memory, terminology management and machine translation in one simple and easy-to-use environment.

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs