Mobile menu

ProZ.com på dansk
Thread poster: Susanne Rosenberg

Susanne Rosenberg  Identity Verified
Germany
Local time: 01:33
Member (2002)
Danish to German
+ ...
Jun 11, 2007

Hej!

Som mange sikkert allerede har bemærket, er brugeroverfladen til ProZ.com efterhånden blevet oversat til en hel del forskellige sprog. Først på året startede Patrick et udkald efter frivillige, som havde lyst til at hjælpe med at lokalisere siderne til dansk, hvilket der vist ikke var ret mange reaktioner på. Inderst inde var min første reaktion også, at der da sandelig var en hel del vigtigere ting at tage sig af, men siden da har jeg vendt tanken i hovedet nogle gange. Jeg vil her prøve at skildre mine overvejelser i korte træk:

I medierne diskuteres der meget om den øgede brug af engelsk som arbejdssprog, på universiteterne, i hverdagen etc. og om konsekvenserne for det danske sprog. Som oversættere er vi selv meget opmærksomme på situationen og gør vores bedste for at bidrage til at bevare vores sprog, hvilket for de fleste af os er en medfødt lidenskab. Men faktisk er det også vores levebrød, der står på spil, for hvis vi stadig vil have noget at bestille om 20-30 år, er vi også nødt til at fremhæve vigtigheden af at få oversat alle mulige tekster.

Derfor er det egentlig helt paradoksalt at en oversætterplatform som ProZ.com, der så vidt jeg ved er verdens største på nettet, ikke er tilgængelig eller anvendelig for ikke-engelsktalende kundeemner. Vi forventer, at vores (fremtidige) kunder – specielt også slutkunder/direkte kunder – skal betale os for at oversætte deres tekster, men her skal de først selv kunne tilstrækkeligt engelsk til at være i stand til at sætte et job i udbud eller søge den rigtige oversætter i databasen. Tænk på alle de små nye virksomheder, som fx vil have deres materiale oversat for første gang, og som måske aldrig finder os gennem ProZ-siderne, fordi de søger på de forkerte, dvs. danske ord! Og selv om de skulle hænde at lande på ProZ.com, virker det hele måske alt for fremmedartet til at være det rigtige sted at søge efter en dansk oversætter.

Disse tanker har gjort at jeg pludselig synes at det ville være en rigtig god idé at få oversat ProZ-siderne til dansk. Hvad mener I?

Mange varme sommerhilsner fra Flensborg

Susanne

[Bearbeitet am 2007-06-11 09:49]


Direct link Reply with quote
 

Allround  Identity Verified
Denmark
Local time: 01:33
Member (2002)
English to Danish
+ ...
Helt enig Jun 11, 2007

Det kan jeg da kun give dig ret i. Var der ikke på et tidspunkt, vi kunne få brownies-points for at hjælpe med oversættelsen af denne side?
Synes det ville være en idé at foreslå, at der var en slags "betaling" for at oversætte siden, som senere kunne bruges til køb af f.eks. medlemsskab, diverse software, osv.
Hilsen,
Mette


Direct link Reply with quote
 

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 00:33
Danish to English
+ ...
Også helt enig Jun 11, 2007

Hej Mette

Det var det, der var en del af problemet. For få frivillige og op til 30.000 ord der skulle oversættes - og der var ikke rigtig noget incitament (så vidt jeg kunne se) fra Proz.

Jeg giver Susanne helt ret i, at denne side bør oversættes til dansk. Det er mere af praktiske årsager, at dette ikke er sket - bl.a. at Patrick kun fik svar fra to frivillige, da han 'postede' en meddelelse sidste år. Noget sløvt, når man kan se, at der faktisk er mange, der besøger dette forum.

Det ville faktisk generelt gavne dette forum og diskussionen af dansk på alle mulige leder og kanter samt (som Susanne så rigtigt påpeger) vores levebrød, hvis folk måske kunne se fordelen ved at være lidt mindre passive og få skubbet dette forum ordentligt i gang!


Direct link Reply with quote
 

jmadsen  Identity Verified
Local time: 01:33
I princippet en god ide... Jun 11, 2007

Det er utroligt vigtigt for os oversættere at være bevidste om vores rolle og ansvar for at bevare det danske sprog. En anden gruppe, der har et mindst lige så stort ansvar, men som i mine øjne langt fra lever op til ansvaret, er journalister, men det er et sidespring...

Bevarelse af det danske sprog kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, og en sammenblanding med andre skandinaviske sprog virker latterlig i mine øjne. Sproget har en afgørende og central rolle i dansk kultur og identitet. Det skal ikke bevares for sproget egen skyld, men på grund af dets betydning for danskheden.

Derfor går jeg også meget ind for, at dansk er det primære sprog i det danske samfund. Det kan f.eks. irritere mig, at tv-programmer i stigende grad har engelske titler, at titler på film ikke oversættes længere, og at engelsk generelt sniger sig ind overalt i vores hverdag.

Imidlertid synes jeg ikke, at Proz.com er stedet, hvor slaget for bevarelsen af det danske sprog skal stå. Er hovedparten af brugerne (ud over oversætterne) ikke stadig oversætterbureauer? Personligt er jeg desuden ikke interesseret i pro bono-oversættelser.

Endelig ville jeg ikke få glæde af en oversættelse af hjemmesiden, da jeg ikke bruger den til at finde nye kunder. Jeg gider ikke underbyde andre for at arbejde for kunder, der højst sandsynligt ikke vil betale for kvalitet, og som heller ikke påskønner den.

Måske er jeg bare en sur fedtsyl..

Jørgen


Direct link Reply with quote
 

jmadsen  Identity Verified
Local time: 01:33
Helt enig! Jun 11, 2007

Tina Colquhoun wrote:

... hvis folk måske kunne se fordelen ved at være lidt mindre passive og få skubbet dette forum ordentligt i gang!


Jeg synes også, at der er mange nyttige aspekter for oversættere ved at bruge ProZ.com, i mine øjne primært til at hjælpe hinanden. Derfor er det utroligt synd, at siden bliver brugt så lidt, og at folk er så passive. Vel er vi konkurrenter, men der sker jo ikke noget ved at hjælpe hinanden og diskutere fælles interesser og problemer. Ifølge kosmisk tankegang kommer den hjælp, vi giver, vel også tifold tilbage

[Edited at 2007-06-11 10:27]


Direct link Reply with quote
 

Susanne Rosenberg  Identity Verified
Germany
Local time: 01:33
Member (2002)
Danish to German
+ ...
TOPIC STARTER
Gode kunder via ProZ.com Jun 11, 2007

Jørgen Madsen wrote:
Endelig ville jeg ikke få glæde af en oversættelse af hjemmesiden, da jeg ikke bruger den til at finde nye kunder. Jeg gider ikke underbyde andre for at arbejde for kunder, der højst sandsynligt ikke vil betale for kvalitet, og som heller ikke påskønner den.


Det er bestemt heller ikke min hensigt! Jeg har været registreret som bruger siden 2000 og har hidtil kun budt på ét eneste job, idet der ikke er ret mange interessante jobtilbud at komme efter i min sprogkombination. Ikke desto mindre modtager jeg regelmæssigt ganske interessante henvendelser via min profil, i senere tid til dels også fra slutkunder, reklamebureauer osv.

Jeg tror næppe at der er stor fare for jeg kommer til at miste mine gode og seriøse kunder til fordel for billigere udbydere her på stedet. Til gengæld mener jeg at det burde være så nemt som muligt for enhver at finde lige præcis den oversætter, man har brug for - både mht. sprogkombination og fagområde, men også mht. kvalitet og prisniveau. Og tilsyneladende dukker der flere og flere mere eller mindre seriøse aktører op på nettet, som tilbyder netop dette, men som beholder en (ofte ret stor) del af kagen for at "formidle" opgaverne. Her taler jeg under ingen omstændigheder om de rigtige/seriøse oversættelsesbureauer, der sikrer deres eksistensberettigelse gennem egne ydelser (kvalitetssikring, dtp-arbejde osv.), og som således også virkelig optjener deres andel, men derimod om alle de sorte får, der stort set bare lever af at være bedre til at bruge Internettet (bl.a. til at finde oversættere) end så mange andre...

Mht. pro bono-arbejde er vi helt enige. Jeg vil også hellere bruge min fritid til alt muligt andet end lige netop det jeg pukler med i hverdagen, men da jeg ellers ikke gør ret meget ud af at markedsføre mig selv, ville dette måske være den helt rigtige investering

Det vigtigste incitament er nok den reklameeffekt der ligger i at være nævnt som deltager i lokaliseringsteamet (specielt for dem, der endnu ikke er har opbygget en tilfredsstillende kundekreds), samt at man vil kunne bruge siden som reference, hvis hele teamet da ellers arbejder anstændigt og der kommer et godt produkt ud af det!


Direct link Reply with quote
 

Lise Smidth  Identity Verified
Austria
Local time: 01:33
German to Danish
+ ...
God idé - håber på knap så stram tidsplan Jun 11, 2007

Selvfølgelig ville det være alle tiders hvis proz.com kunne fremstå på dansk.

Jeg kunne godt forestille mig at yde mindre bidrag til oversættelsen, men jeg går ud fra at der skal oversættes fra engelsk til dansk? Og selv om teksterne måske ikke er særlig svære, ved jeg jo ikke om jeg evt. løber ind i problemer, når jeg jo til daglig kun oversætter fra tysk.

Hvordan skulle det i det hele taget løbe af stablen? Da Patrick i sin tid søgte efter oversættere (se: http://www.proz.com/topic/59412) var der jo tale om en temmelig tekstmængde der skulle oversættes inden for en bestemt deadline. Og det var i hvert fald ikke muligt for mig at bidrage i en fornuftig størrelsesorden på det tidspunkt.

Hvis vi får knap så stram en deadline kunne det måske bedre lade sig gøre at overtale nogle frivillige?

Jeg er overbevist om at Susanne har ret mht. den omtalte reklameeffekt. Men det er jo op til enhver selv at afgøre om en bestemt form for reklame ser interessant ud for ens virksomhed. Og jeg har det helt fint med dit standpunkt, Jørgen. Jeg kan sandelig selv også være en sur fedtsyl i visse situationer

vh
lise


Direct link Reply with quote
 

Susanne Rosenberg  Identity Verified
Germany
Local time: 01:33
Member (2002)
Danish to German
+ ...
TOPIC STARTER
Tidsplan, afvikling osv. Jun 11, 2007

Hold da op, Lise, du har ret, Patricks melding var faktisk allerede helt tilbage i november '06 - som tiden dog flyver af sted!

Mht. afviklingen må oversætterteamet vel efter min opfattelse have lov til selv at fastlægge en tidsplan og en deadline for projektet.

Der er tale om engelske tekster i xml-format, som skal oversættes vha. Trados; teamet kan evt. vælge at arbejde med en fælles tm. De tyske (eller franske, polske, spanske osv.) oversættelser kan sikkert udmærket bruges som støttemateriale, men principielt drejer det sig altså om engelske kildetekster. Efter min mening vil det nok være hensigtsmæssigt at etablere et team på mindst 8-10 personer, så man ikke kommer til at skulle bruge ALT for meget tid på projektet, og jeg kunne da godt forestille mig at der også vil være en del støtte- og koordinationsarbejde, som man kan hjælpe med uden at have engelsk som arbejdssprog, dvs. at enhver er velkommen

Under alle omstændigheder vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde ønsker at lægge pres på nogen, jeg blev simpelthen bare selv lige pludselig så entusiastisk

Ha' en god aften!

Susanne

[Bearbeitet am 2007-06-11 16:41]


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


ProZ.com på dansk

Advanced search






SDL MultiTerm 2017
Guarantee a unified, consistent and high-quality translation with terminology software by the industry leaders.

SDL MultiTerm 2017 allows translators to create one central location to store and manage multilingual terminology, and with SDL MultiTerm Extract 2017 you can automatically create term lists from your existing documentation to save time.

More info »
Déjà Vu X3
Try it, Love it

Find out why Déjà Vu is today the most flexible, customizable and user-friendly tool on the market. See the brand new features in action: *Completely redesigned user interface *Live Preview *Inline spell checking *Inline

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs