Mobile menu

Dvorak-tastaturlayout
Thread poster: Johnny Speiermann

Johnny Speiermann
Denmark
Local time: 07:23
English to Danish
+ ...
Oct 27, 2007

Er der nogen, der har erfaringer med Dvorak-tastaturlayoutet?

Priserne i vores branche er jo ikke, hvad de aldrig har været, men angiveligt skulle man kunne skrive hurtigere med Dvorak-layout end med Qwerty. Samtidig er det mindre belastende for fingrene, da næsten 70 % af tastearbejdet vil være placeret på den midterste linje taster, mens Qwerty-layoutet fordeler tastearbejdet med ca. 45 % på midterste linje og lige under 40 % på øverste linje.

Jeg fandt et lille testprogram, som viste, at 2 linjer tekst (husker ikke antallet af ord), betød, at man med Qwerty-layoutet flyttede fingrene mere end 5 meter, mens afstanden var den halve med Dvorak-layoutet.

Verdensrekorden skulle desuden være på 150 ord i minuttet med Dvorak-layout testet over 50 minutter. Hvis man kunne oversætte så hurtigt inde i hovedet, så kunne man klare sig med en rimelig kort arbejdsdag.

Jeg har tidligere haft et program installeret, der viste, at jeg på en almindelig småtravl arbejdsdag lavede over 40.000 anslag, så hvis man med Dvorak-layoutet kan nøjes med at flytte fingrene halvt så meget, så bliver det alligevel til en del.

Jeg tør dog næsten ikke tænke på, hvor lang tid det vil tage at lære et nyt layout, så det kunne være sjovt at høre, om andre har afprøvet det.


Direct link Reply with quote
 

Jande  Identity Verified
Australia
Local time: 15:23
Danish to English
+ ...
Spiller du scrabble? Oct 29, 2007

Jeg har den danske version af scrabble. Det har ikke sammen bogstaver og nummer som den engelsk. Man bruger f.eks. C meget mere i engelsk. Hele tastaturlayoutet skulle laves om for at vaere hurtigere efter taenken bagved tastaturlayoutet.

Se:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dvorak_Simplified_Keyboard

"Although DSK is implemented in many other languages other than English, there is a possible issue about it. Every Dvorak implementation in other languages leave the Roman characters in the same position as the English DSK. However, other (occidental) language grammars can clearly have other typing needs for optimization (many very different than English). This raises a point which questions Dvorak Simplified Keyboard’s typing optimizations as language free, and can be another possible cause of Dvorak not replacing QWERTY worldwide."

Se ogsaa:
http://lundqvist.dyndns.org/sv_dvorak/


Direct link Reply with quote
 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 07:23
Member (2003)
Danish to English
+ ...
placeringen af æ ø å er nok vigtig Oct 29, 2007

Jeg er ret håbløs til maskinskrivning - fingrene er bare for stive, og sådan er det.

Men mange af de fejl, jeg har prøvet at øve mig ud af, går ud på at ramme de 3 bogstaver rigtigt, eller ikke at ramme æ i stedet for l.

Jeg er kejthåndet oveni, og min højre lillefinger er den svageste af alle mine 10 tommelfingre... Så øvelserne hjælper ikke meget, og jeg har udviklet mit eget 'system' (som går mest ud på flittig brug af 'Autokorrektur' og grundig korrekturlæsning )

Jeg har aldrig brugt andet end Qwerty eller den danske udgave af qwerty, hvor de sidste 3 vokaler er helt bogstaveligt skubbet 'ud til højre'. Måske skulle jeg prøve Dvorak - jeg skriver jo mest på engelsk.

Men jeg har læst et sted, at querty utroligt nok var designet med vilje, så det forsinkede de dygtigste skrivere! Årsagen skulle være, at de skrev hurtigere, end de gamle mekaniske skrivemaskiner kunne følge med! Bogstaverne kunne ikke altid nå at ramme papiret og falde på plads igen, inden de næste fløj op, og de viklede sig ind i hinanden i stedet for.

Om det er rigtigt eller bare en skrøne, tør jeg ikke sige, men det er ikke 100% utænkelig.

Det har jeg skumlet over i mange år - men det giver mig en lille undskyldning, så jeg er ikke særlig interesseret i at få historien afkræftet som den myte, den sandsynligvis er!



Direct link Reply with quote
 

Johnny Speiermann
Denmark
Local time: 07:23
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Dansk dvorak Oct 30, 2007

Jo, den skulle være god nok, at Qwerty er placeret for med vilje at nedsætte hastigheden på indtastningen. Og det er jo netop det modsatte, som man vel burde jagte i dag.

Det første tastaturlayout til skrivemaskiner startede med tasterne placeret alfabetisk, da det selvfølgelig var den nemmeste måde at finde den rigtige tast på.

Der er lavet en dansk udgave af Dvorak-tastaturet, men det er rigtigt, at det nok ikke er efterforsket til at være optimalt. Men det burde jo næsten kunne gøres automatisk ved at analysere en stor bunke tekster. Det ville give et realistisk billede, og det ville nok være noget nemmere end tilbage i 30'erne.

Grunden til at Dvorak-layoutet blev "forkastet" som værende bedre var, at folkene bag Qwerty (som solgte rigtig mange skrivemaskiner hvert år) beviste, at Dvoraks forskning var mangelfuld og uvidenskabelig. De havde dog ikke travlt med at forsøge at fremhæve, at Qwerty skulle være bedre.

Nå, men måske skulle man lave et projekt, hvor man udarbejder software til at analysere tekster med henblik på den mest optimale placering af de danske taster.

Det sidste års tid har vi godt nok haft travlt med at starte virksomhed nr. 2 så det skal lige rigtigt i gang, inden der kommer nye hobbyprojekter på banen

[Edited at 2007-10-30 08:35]


Direct link Reply with quote
 
Inger Wolf  Identity Verified
Denmark
Local time: 07:23
English to Danish
+ ...
Mere dansk Dvorak Jan 6, 2009

Er der ingen, der har erfaringer med Dvorak? Så vil jeg gerne høre om dem. Jeg har også overvejet at skifte.

Nogle mener, at det er nemt at skifte mellem Querty og Dvorak .... http://ing.dk/artikel/80533-burde-man-skifte-til-dvorak

Men det er jo noget af et spring ...

På den anden side kan mine hænder ikke følge med hjernen, så jeg er virkelig på udkig efter en måde at øge skrivehastigheden på.

Eller har nogen måske erfaringer med særlige tastaturer, der sætter hastigheden op?

Tid er jo penge i den her business.


Direct link Reply with quote
 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 06:23
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Link med god information Jan 6, 2009

http://www.danskdvorak.dk/

Det lyder da godt! Jeg skal faktisk have mig et nyt tastatur, så det kan da ske, at jeg bytter rundt på tasterne på det gamle først


Direct link Reply with quote
 

Susanne Hemdorff  Identity Verified
Denmark
Local time: 07:23
Member (2006)
English to Danish
+ ...
Blindskrift Jan 6, 2009

At lære blindskrift er det, jeg først kommer til at tænke på, når jeg læser jeres indlæg her. Jeg skriver med en hastighed på nok ca. 350 anslag i minuttet, og jeg har aldrig tænkt på, om det passer godt nok til min oversættelseshastighed, så det gør det jo nok

I min tid på Handelshøjskolen i Århus lærte vi blindskrift (og tænk engang, også stenografi, hvilket jeg var "nørd" nok til at synes, var skægt!), men det er godt nok også længe siden, 1978/79. Lærer man det ikke mere nogen steder?


Direct link Reply with quote
 

Johnny Speiermann
Denmark
Local time: 07:23
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Mindre "musearm" Jan 6, 2009

Susanne Hemdorff wrote:

At lære blindskrift er det, jeg først kommer til at tænke på, når jeg læser jeres indlæg her. Jeg skriver med en hastighed på nok ca. 350 anslag i minuttet, og jeg har aldrig tænkt på, om det passer godt nok til min oversættelseshastighed, så det gør det jo nok

I min tid på Handelshøjskolen i Århus lærte vi blindskrift (og tænk engang, også stenografi, hvilket jeg var "nørd" nok til at synes, var skægt!), men det er godt nok også længe siden, 1978/79. Lærer man det ikke mere nogen steder?


Åh, jeg lærte blindskrift helt tilbage i folkeskolen, så det har vel også været lige omkring starten af 80'erne.

Og heldigvis skriver jeg med samme hastighed, som jeg kan nå at oversætte i hovedet.

Det interessante ved Dvorak er, at man flytter fingrene væsentligt mindre.

Hvis det i praksis passer, at man kun flytter fingrene den halve afstand, så ville jeg spare mine fingre for lige over 2 km om dagen. Det er dælme meget, når man ser det i forhold til, hvor lidt man ellers får rørt sig, når man taster.

Men selvom det er lidt over et år siden, jeg overvejede at kaste mig over at prøve et skifte, så er jeg ikke nået til det endnu.


Direct link Reply with quote
 

Marianne Dahl  Identity Verified
Denmark
Local time: 07:23
Member (2002)
English to Danish
+ ...
Mousetrapper Jan 7, 2009

Når nu vi er igang med at overveje tastaturskift, så var det måske også en god idé at overveje at købe en såkaldt moustrapper.

Jeg har arbejdet med mousetrapper de sidste 5 år og kan overhovedet ikke undvære den. Til de af jer, der ikke ved, hvad det er for en tingest, så kan jeg fortælle, at det er en håndledshviler med indbyggede musefunktioner, så man helt kan udvære musen. Det vil sige, at man undgår de mange belastende skift fra tastatur til mus, som man ofte bruger i de forskellige programmer - især hvis man ikke er nogen ørn til genvejstaster. Når man arbejder med en mousetrapper, så kan hænderne blive på tastaturområdet hele tiden, hvilket aflaster højre/venstre underarm meget.

En moustrapper koster ca. 1.200 kroner, men den er hurtigt tjent hjem igen -selvvom jeg de første par dage var ved at arkivere den lodret, men efter nogle ganske få dage, hvor jeg lige havde vænnet mig af med at bruge musen, og nu vil jeg slet ikke undvære den. Der er mange der forhandler mousetrappere, så hvis I googler, så kan i nemt finde en leverandør.

Jeg skriver også med en relativ høj skrivehastighed, så det er ikke den der er skyld i at oversættelserne af og til tager "lidt længere" tid end 350 ord/minuttet.

Jeg vil også lige undersøge, om Dvorak er til at håndtere, for det er jo altid godt at være lidt opmærksom på vores ergonomi, når vi nu sidder så mange timer hver dag ved tastatur og computer.


Direct link Reply with quote
 
Inger Wolf  Identity Verified
Denmark
Local time: 07:23
English to Danish
+ ...
Dvorak i forhold til skrivehastighed Jan 7, 2009

Jeg tror egentlig også, jeg taster nogenlunde hurtigt. Ca. 385 anslag i minuttet (eller omkring 76 ord, sidst jeg testede) - og jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at jeg personligt kan gøre det meget hurtigere med Qwerty. Men måske får Dvorak en chance engang i en ferie. Hvis Dvorak er brugt til at lave verdensrekorder i tastehastighed, så vil jeg da gerne være med..

Jeg skal nok lige give en melding, hvis jeg kommer så vidt.

Jeg har også prøvet flere forskellige tastaturer - men indtil videre gør det ikke den store forskel i hastigheden - der skal noget mere drastisk til, tror jeg.


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Dvorak-tastaturlayout

Advanced search






WordFinder
The words you want Anywhere, Anytime

WordFinder is the market's fastest and easiest way of finding the right word, term, translation or synonym in one or more dictionaries. In our assortment you can choose among more than 120 dictionaries in 15 languages from leading publishers.

More info »
CafeTran Espresso
You've never met a CAT tool this clever!

Translate faster & easier, using a sophisticated CAT tool built by a translator / developer. Accept jobs from clients who use SDL Trados, MemoQ, Wordfast & major CAT tools. Download and start using CafeTran Espresso -- for free

More info »



All of ProZ.com
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs