Who cast that first fateful tomato that started the La Tomatina revolution? The reality is no one knows. Maybe it was an anti-Franco rebellion, or a carnival that got out of hand. According to the most popular version of the story, during the 1945 festival of Los Gigantes (a giant paper mâché puppet parade), locals were looking to stage a brawl to get some attention. They happened upon a vegetable cart nearby and started hurling ripe tomatoes. Innocent onlookers got involved until the scene escalated into a massive melee of flying fruit. The instigators had to repay the tomato vendors, but that didn't stop the recurrence of more tomato fights—and the birth of a new tradition.
Fearful of an unruly escalation, authorities enacted, relaxed, and then reinstated a series of bans in the 1950s. In 1951, locals who defied the law were imprisoned until public outcry called for their release. The most famous effrontery to the tomato bans happened in 1957 when proponents held a mock tomato funeral complete with a coffin and procession. After 1957, the local government decided to roll with the punches, set a few rules in place, and embraced the wacky tradition.
Though the tomatoes take center stage, a week of festivities lead up to the final showdown. It's a celebration of Buñol's patron saints, the Virgin Mary and St. Louis Bertrand, with street parades, music, and fireworks in joyous Spanish fashion. To build up your strength for the impending brawl, an epic paella is served on the eve of the battle, showcasing an iconic Valencian dish of rice, seafood, saffron, and olive oil.
Today, this unfettered festival has some measure of order. Organizers have gone so far as to cultivate a special variety of unpalatable tomatoes just for the annual event. Festivities kick off around 10 a.m. when participants race to grab a ham fixed atop a greasy pole. Onlookers hose the scramblers with water while singing and dancing in the streets. When the church bell strikes noon, trucks packed with tomatoes roll into town, while chants of "To-ma-te, to-ma-te!" reach a crescendo.
Then, with the firing of a water cannon, the main event begins. That's the green light for crushing and launching tomatoes in all-out attacks against fellow participants. Long distance tomato lobbers, point-blank assassins, and medium range hook shots. Whatever your technique, by the time it's over, you will look (and feel) quite different. Nearly an hour later, tomato-soaked bombers are left to play in a sea of squishy street salsa with little left resembling a tomato to be found. A second cannon shot signals the end of the battle. | Hvem var det mon, der kastede den første tomat og dermed startede Tomatina-revolutionen? Dette melder historien ikke noget om, men måske var det en Franco-modstander, der ville vise sin foragt, eller måske var det et karneval, der løb løbsk. Den mest gængse forklaring stammer fra 1945 og lyder på, at lokale under Los Gigantes-festivalens paradeoptog med store papmachéfigurer gerne ville skabe lidt ravage. Da de så en grøntsagsbod i vejkanten, begyndte de at kaste med de modne tomater. Ofrene blev de uskyldige tilskuere, og det endte med en kaotisk madkamp. Synderne skulle betale sælgerne for de ødelagte varer, men det stoppede dem ikke i at afholde flere tomatkampe – og sådan lød starten på en ny tradition. Af frygt for hvad alt dette kunne føre til, skred myndighederne til handling og indførte en række forbud, der i løbet af 1950'erne både blev lempet og siden hen genindført på ny. De lokale, der i 1951 trodsede forbuddet, blev fængslet, men oprør i lokalsamfundet førte til deres løsladelse. Den mest famøse begivenhed i kampen mod tomatforbuddet fandt imidlertid sted i 1957, hvor modstandere afholdt en tomatbegravelse med både kiste og begravelsesoptog. Efterfølgende besluttede den lokale regering sig for at spille med på legen, kun opstille få regler og acceptere den skøre tradition. Selve tomatkampen er uden tvivl hovedbegivenheden, men forud for denne ligger der en hel uges festligheder, hvor Buñols skytshelgener Jomfru Maria og Skt. Louis Bertrand bliver hyldet med gadeoptog, musik og fyrværkeri på ægte spansk manér. Aftenen inden serveres der en klassisk valenciansk paella med ris, skaldyr, safran og olivenolie, så deltagerne kan samle kræfter til morgendagens kamp. I dag er festivalen noget mere organiseret end tidligere. Arrangørerne er gået så vidt, at de nu dyrker en speciel type uspiselige tomater udelukkende til denne årlige begivenhed. Festlighederne skydes i gang kl. 10.00, hvor deltagerne løber om kap for at få fat i en skinke, der er placeret på en pæl dækket med fedtstof. Tilskuerne kaster vand på deltagerne, mens der bliver sunget og danset i gaderne. Når kirkeklokkerne lyder kl. 12, ruller lastvogne fyldt med tomater ind i byen til lyden af tilråbet "To-ma-te, to-ma-te!". Derefter affyres en vandkanon, og festlighederne går for alvor i gang. Nu er der grønt lys til at knuse og kaste tomater i alle retninger mod de andre deltagere. Katapulter, pistoler og slangebøsser – alt er tilladt, og når kampen er ovre, er du ikke den samme, hverken indeni eller udenpå. Næsten en hel time efter står tomatkasterne i en sø af smattet gadesalsa uden synet af en hel tomat. Et nyt kanonskud signalerer, at kampen er slut. |