BDÜ - som bachelor?
Thread poster: Irene Lyngs

Irene Lyngs  Identity Verified
Germany
Local time: 14:10
German to Danish
Mar 31, 2011

Hej allesammen,

jeg er forholdsvis ny som professionel i faget, men har gennem længere tid kigget begejstret med fra sidelinjen her på Proz.

I forbindelse med min barsel er jeg i gang med at bygge en lille oversættelsesforretning op, og indtil videre går det meget godt, de første opgaver og tilfredse kunder er i hus.
Af flere grunde kunne jeg forestille mig, at det er en fordel at være medlem af BDÜ (Jeg bor i Tyskland) og i den forbindelse har jeg et spørgsmål, som I evt. kan hjælpe mig med.
Er der nogen af jer, som ved, om det er muligt at blive medlem af BDÜ med en bachelor i erhvervssprog?
Med en cand.ling.merc. er det sikkert ikke noget problem. Men nu har jeg altså kun bacheloren.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at ansøge om optagelse, papirerne er udfyldt. Men det kunne være rart at høre jeres vurdering, mens jeg går og venter på svar fra BDÜ.

På forhånd tak og fortsat god arbejdslyst!

Mvh
Irene.


Direct link Reply with quote
 

Dr. Birgitte Eggeling  Identity Verified
Germany
Local time: 14:10
German to Danish
.. Mar 31, 2011

Hej Irene
velkommen til!
Så vidt jeg ved, er det muligt, da jeg kender én, som har en BA og er medlem dér. Jeg er selv medlem af ADÜ Nord, men har skullet fremvise min MA.
Hilsen
Birgitte


Direct link Reply with quote
 

Susanne Rosenberg  Identity Verified
Germany
Local time: 14:10
Member (2002)
Danish to German
+ ...
Det burde være muligt... Apr 1, 2011

Hej Irene

Velkommen til – og held og lykke med den ny forretning!

Jeg valgte først og fremmest at melde mig ind i BDÜ for at have mulighed for at deltage i forbundets mange arrangementer (kurser, konferencer osv.) samt for at få mulighed for at udveksle erfaringer med andre oversættere – men den mulighed findes naturligvis også andre steder, bl.a. her på siden. Ikke desto mindre kan jeg varmt anbefale et medlemskab, da forbundet naturligvis også arbejder for at støtte vores interesser.

Jeg mindes, at jeg i sin tid (1999) skulle fremlægge dokumentation for oversættelsesrelevant erhvervserfaring samt diverse referencer osv., men så vidt jeg ved, er EU-reglerne for anerkendelse af de andre medlemsstaters universitetsuddannelser blevet ændret siden da, så det er muligt, at det ikke er nødvendigt mere. Under alle omstændigheder har BDÜ indført fælles landsdækkende optagelseskriterier, der gælder for alle delstatsforbundene – se http://www.bdue.de/ og klik på ”Wir über uns” -> ”Mitgliedschaft” og derefter på ”Aufnahmeordnung” et stykke nede på siden. Heraf fremgår det bl.a. også, at både tyske og udenlandske bacheloruddannelser anerkendes (under forudsætning af, at studiets indhold er tilstrækkeligt relevant og målrettet). Og i modsætning til fx det danske Translatørforbund, der mig bekendt kun optager translatører (korriger mig, hvis jeg tager fejl!), er BDÜ også en slags "erhvervsoversætterforbund", hvilket betyder, at der også optages medlemmer med en helt anden uddannelsesmæssig baggrund (dvs. uden en ”klassisk” oversætteruddannelse), hvis de kan dokumentere flere års erfaring inden for faget. Og i praksis er det jo sådan, at der findes mange oversættere med en helt anden faglig baggrund – jeg kender i det mindste et par meget dygtige oversættere, der oprindelig var uddannet som fx civiløkonom, jurist, ingeniør, læge, journalist, bibliotekar osv.

Så held og lykke med det – og god weekend til alle

Susanne


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


BDÜ - som bachelor?

Advanced search






BaccS – Business Accounting Software
Modern desktop project management for freelance translators

BaccS makes it easy for translators to manage their projects, schedule tasks, create invoices, and view highly customizable reports. User-friendly, ProZ.com integration, community-driven development – a few reasons BaccS is trusted by translators!

More info »
WordFinder Unlimited
For clarity and excellence

WordFinder is the leading dictionary service that gives you the words you want anywhere, anytime. Access 260+ dictionaries from the world's leading dictionary publishers in virtually any device. Find the right word anywhere, anytime - online or offline.

More info »



Forums
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs
  • Forums
  • Multiple search