Trados en underskudsforretning?
Thread poster: Rasmus Jakobsen

Rasmus Jakobsen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2011)
English to Danish
+ ...
Feb 14, 2012

Hej kære kolleger!

Efter at have oversat i en mindre årrække har jeg langsomt opbygget en lille men stabil kundebase, jeg kunne godt tænke mig at udvide kundebasen lidt nu og derfor overvejer jeg at investere i Trados for at blive mere konkurrencedygtig (mange kunder er jo glade for oversættere der bruger Trados).

Det er som bekendt en anseelig investering, og jeg kunne derfor godt tænke mig at høre andres erfaringer her. Jeg har læst lidt på diverse fora og begrebet Trados-rabat springer i øjnene.


Nu til mine spørgsmål:

Jeg har en kunde som gerne vil have mine tmx filer efter oversættelser, er det normal kotyme?

Samme kunde vil også gerne have Trados-rabat, men det virker vel lidt selvmodsigende da rabatten jo er baseret på mine egne tmx filer?

Min pointe er at jeg ved først at udlevere mine tmx filer og dernæst give Trados-rabat undergraver min egen timeløn og får mindre i løn ved at købe programmet end ved at lade være.


Kan I følge min præmis og hvad er jeres erfaringer her? Jeg håber at nogle vil dele erfaringer.


PS. Problemet er ikke super aktuelt da kunden er både god og fair og de to ovenstående er derfor ikke blevet stillet som krav. Jeg kan dog forestille mig at problemstillingen bliver aktuel hos andre kunder fremover.


 

PCovs
Denmark
Local time: 22:38
Member (2003)
English to Danish
+ ...
Min mening er Feb 14, 2012

at de såkaldte Trados-rabatter, som kunderne sommetider kræver eller ønsker, er det, der gør Trados og andre oversættelsesprogrammer til en underskudsforretning.

Jeg har altid undret mig over - og jeg pointerer det glad og gerne for kunder - at kunden mener at have det privilegium for det første at bestemme prisen OG derefter bestemme en rabat, som jeg skal give!??

Pointen er egentlig, at kunderne mener, de skal have en stor del af vores ROI i rabat. Hvorfor?

Vi investerer i et program, der gør, at vi kan levere et bedre produkt til kunderne, og i mange tilfælde kan vi også spare lidt tid undervejs. Den sparede tid skal vi kunne bruge til andet arbejde, som skal være med til at betale vores investering og - med lidt held - oven i købet give en smule overskud.
Overskuddet kan vi bruge på at forsøde livet lidt, tage på kurser, købe ordbøger eller spare sammen til næste opdatering på samme oversættelsesprogram, eller hvad det nu måtte være.

Jeg går aldrig ind på rabat for fuzzy matches, da det efter min mening er helt hen i vejret.
Jeg kan i visse tilfælde gå ind på at give rabat på 100% matches og repetitioner - jeg tager korrekturlæsningspris for disse, da det forekommer mig at være en rimelig pris i forhold til opgavens omfang.
Det plejer ikke at være noget problem, selv om der naturligvis er visse kunder, der smutter på den bekostning. Én af disse kunder søger meget jævnligt nye oversættere bl.a. herinde på ProZ, så jeg er nok ikke alene om at holde fast i en ordentlig pris.icon_wink.gif

Held og lykke på markedet med CAT-tools.

Tilføjelse: ja, det er meget normalt, at kunden ønsker den tosprogede fil og/eller et udtræk af den oversættelseshukommelse, du har brugt til netop denne opgave.

[Edited at 2012-02-14 19:22 GMT]


 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 21:38
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Få kunden til at købe det til dig Feb 14, 2012

Ja, Trados er hundedyrt, så jeg køber det heller ikke. Men på et tidspunkt havde jeg en rigtig god kunde (masser af arbejde og rigtig gode vilkår), som simpelthen gav mig Trados, hvor betingelsen så var at jeg skulle acceptere de her Trados-rabatter og en generelt lavere sats. Det gjorde jeg, og det var et fint samarbejde. Måske du kan få din gode kunde til noget lignende?

Jeg bruger nu meget sjældent Trados, men jeg giver faktisk tit de her rabatter, hvis det er en god kunde. Jeg synes, at det er meget svært at undgå, særligt når man starter som oversætter.

Men skal du købe noget, så kig på MemoQ. Jeg har en haft en trial version, og det var temmelig godt.

Har du aldrig arbejdet med CAT tools før, så prøv en trial version af Metatexis. Det er nemt at bruge (og ret billigt) og kan arbejde med Trados (dog ikke Tag Editor), men vist ikke den nye Trados. Jeg bruger det dagligt (jeg har købt det).


 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Man skal sætte prisen højere, hvis der skal gives rabat :-D Feb 14, 2012

Hej Rasmus, og velkommen til!

Med bureauer, som insisterer på Trados rabatter, har jeg sat min pris op, inden jeg overhovedet arbejdede for dem.

De fleste af dem er engelske bureauer - men danske bureauer betaler generelt højere takster. De er også rimelige mht. Trados rabatter, især de små.

Jeg giver faktisk rabat for Trados gentagelser, men det kan jeg altid sige, fordi med mange af de tekster, jeg oversætter, er de alligevel kun en lille del af prisen. Så mange gentagelser er der heller ikke. Det kommer meget an på, hvad slags tekst man arbejder med.

Generelt, hvis der er under 10% i en tekst, så giver jeg ingen rabat. Hvis der er en solid afsnit af gentagelse, så får kunden det til korrekturpris, selv om jeg kalder det noget andet. (Jeg læser korrektur til timetakst nemlig...)

Bureauer er tilbøjelig til at foreslå en pris, som om der ikke er noget at diskutere, men det skal man ikke bare acceptere. Jeg siger mine takster, peger på, at det er dyrt at bo i Danmark, og at de får en rigtig god service for deres penge. Nogle af dem forsvinder, men jeg mangler så godt som aldrig arbejde fra gode kunder.

Efter jeg havde arbejdet i et par år for et bureau, som jeg ellers godt kunne lide, meddelte jeg dem, at nu sat jeg altså mine takster op. Der var dyb tavshed i et par uger, men så gik de med på det for oversættelse. Jeg læser stadig ikke korrektur for dem, fordi vi ikke kan enes om, hvor mange ord, jeg kan rette op på per time, og så har jeg bare ikke tid, medmindre det er en meget lille korrektur!

Mit indtryk er, at der ikke er for mange oversættere/translatører på markedet, som virkelig kan påtage sig de krævende tekster, og det må vi benytte os af. Kunderne får svært ved at finde andre, som kan levere ordentlige oversættelser, og så må de betale, så vi har råd til Trados og alt det andet.

Som PCovs siger, er der ikke mange brancher, hvor kunderne bestemmer priserne.
'Gå aldrig under kronen for nogen' har jeg hørt.
Med det nuværende kurs på engelske pund kan jeg slet ikke leve op til det, og mange store kunder går til engelske bureauer, når de skal have deres ting oversat til engelsk... Det kan man ikke bebrejde dem!

Du kan se en fingerpeg om takster her:
http://search.proz.com/employers/rates

Men du skal også tage dem med en del forbehold.

Der er et andet lille værktøj her:
http://www.proz.com/translator-rates-calculator/

Der er dog ingen garanti for, at du kan finde mange kunder, der vil betale den takst, du evt. regner dig frem til!

Men held og lykke!







[Edited at 2012-02-14 20:08 GMT]


 

Liset Nyland  Identity Verified
Italy
Local time: 22:38
Italian to Danish
+ ...
Enig med Christine Feb 14, 2012

...i at man må starte forhandlingen ved et højere udgangspunkt og så give lidt rabat så kunden også føler, at han har fået en "god pris".
Jeg giver normalt en ordpris, og hvis kunden så klager beder jeg om at se hele teksten for at tjekke gentagelser og se, om det er muligt at give en rabat baseret på disse. Prissættelsen gøres altid på en tom TM, med mindre kunden leverer en TMX (men så har de nok også selv allerede fastsat prisen).

De behøver ikke at få rabat fordi jeg tilfældigvis har lavet et lignende job for deres konkurrent.

Jeg synes ikke at trados-rabatter er et stort problem, da de tit ikke tæller ret meget i den samlede pris. Hvad angår CAT er Trados er stadig lidt en image-ting (man er ikke rigtig professionel hvis man ikke har det) for der er mange andre CAT-værktøjer, som kan det samme/er bedre, uden at de koster mere.
Jeg har trados studio 2009 og MemoQ 5 og foretrækker MemoQ...begge dele har jeg købt gennem gruppekøb på Proz.

Trados tiltrækker de store bureauer, som har mange oversættere i de forskellige kombinationer, da samme værktøj virkelig letter deres interne revisionsarbejde og TM-opdatering. Ud af måske 20 bureauer har jeg dog kun 1, som kræver Trados, men jeg fakturerer så også 1000+ euro for den kunde hver måned.
Et andet bureau, som tidligere krævede Trados, har indset at de ikke længere får oversættere på deres ønskede prisniveau, så de har fritstillet os og for nogle faste kunder har de migreret projekterne til MemoQ.

Måske har andre linket til den tidligere, men for dem som ikke har læst denne artikel om bureauernes oversættelsespriser:
http://www.erhvervsbladet.dk/pristjek/find-den-rigtige-oversaettelse

Hilsen fra et snefyldt Abruzzo, ganske udsædvanligt..

Liset


 

Kirsten Nørgaard (X)  Identity Verified
Italy
Local time: 22:38
Italian to Danish
+ ...
og bør man opdatere? sidespørgsmål: tariffer i TTS Feb 22, 2012

Jeg bruger Trados 8, men bliver selvfølgelig opfordret til at få Studio 9 i øjeblikket. Det har jeg nu ikke lige tænkt mig (eller mulighed for) at bruge penge på. Jeg synes, bureauernes brug af CAT-tools giver al for megen fiflen med optællinger og rabatter. Jeg er simpelthen træt af det. Det er jo en skam for CAT-tools er jo gode redskaber, og jeg er også godt klar over, at der kan ryge nogle jobs på den måde.

Jeg har lige et andet lille spørgsmål: Jeg har fået en forespørgsel hvor der skal bruges Translation Technology System. Er der nogen, der ved, hvordan man regner tariffer ud, når det program bruges?

Bedste hilsner

Kirsten


 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Kik på MemoQ Feb 22, 2012

... og muligvis andre.

Det har jeg ikke selv gjort (endnu), da jeg betaler den store en-gang-om-året til SDL for Trados pakken med støtte, og er ret godt tilfreds med Studio. (Har været med, siden min dengang arbejdsgiver fik mig til at bruge Trados 3 og betalte, da jeg gik over til Trados 5... man bliver fanget!)

Men jeg kan se, at i hvert fald nogle af de andre er ved at lave mere eller mindre kompatible udgaver, der kan klare det nye .xliff format. Det er i hvert fald gratis at prøve, og billigere, hvis man endelig vill købe dem.

Jeg har skrevet mig op til et par Webinars i næste uge - som er gratis.
http://www.proz.com/translator-training/course/6208-free_webinar_improve_your_translation_business_with_memoq

Jeg var også glad for WordFast Classic en overgang, men syntes ikke, at dens Glossary kunne konkurrere med Multiterm, selv om Multiterm er utrolig sart... og Concordancen fandt ikke altid ting, som jeg vidste, den skulle.

En mulig kunde bruger MemoQ og har tilbudt en ordning, hvis det bliver aktuelt, og jeg ved, at andre er meget glade for det.

Der er absolut ingen grund til at finde os i, at de gode værktøjer bliver en underskudsforretning.
Tværtimod, så synes jeg, det er en pligt at stå sammen og 'uddanne' kunderne.

Hvis de presser priserne, så nævne, at man har andre kunder, der giver mere! Selv om det ikke virker hver gang, kan det blive en af de vanddråber, der slider på stenen...


 

Jens Lober  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
English to Danish
Kan det ikke være, fordi ... Mar 8, 2012

kunden leverer en TM? Hvis de gør det, kan man vel ikke andet end acceptere rabatter på matches. Hos bureauer er det dog sådan, at det faktisk er kunden, der ejer TM-rettighederne, men det må man jo forhandle sig frem til, men det er nok svært at trumfe igennem, hvis den aktuelle kunde har været i kontakt med bureauer tidligere. Jeg vil sige at købet af Trados 7 i sin tid har betalt sig mere end ind, men tendensen er faktisk, at de fleste bureauer efterhånden har deres egne CAT-programmer, som de leverer gratis, eller som man betaler et symbolsk beløb for om måneden (Lionbridge). Jeg kommer dog nok aldrig til at købe Studio, da jeg ikke har nok kunder, der bruger det.

Mvh
Jens


 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Så er det ikke Trados, der giver underskud... Mar 8, 2012

... hvis kunder har deres egne CAT programmer.

Jeg nægter at bruge dem forøvrigt. De par gange, jeg har haft erfaring med dem, har de været elendige, og TM'et ikke noget værd.

Det store L har prøvet at få mig ind i folden, men selve jeg går ikke med på de takster, de tilbyder mig, og da jeg så på hele deres system, var det simpelthen for bøvlet for sådan en som mig, som kommer til at bruge mere tid på teknikken end på oversættelsen.

Flere af mine kunder bruger Studio, og den kan faktisk klare de tidligere formater. Den erstatter TagEditor, kan arbejde med de allerfleste .ttx-filer, og har en langt bedre stavekontrol...

Men igen, det kommer helt sikkert an på den slags opgaver, man laver.


 

Jens Lober  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
English to Danish
Lidt off topic nu ... Mar 8, 2012

Christine Andersen wrote:

Jeg nægter at bruge dem forøvrigt. De par gange, jeg har haft erfaring med dem, har de været elendige, og TM'et ikke noget værd.

Det store L har prøvet at få mig ind i folden, men selve jeg går ikke med på de takster, de tilbyder mig, og da jeg så på hele deres system, var det simpelthen for bøvlet for sådan en som mig, som kommer til at bruge mere tid på teknikken end på oversættelsen.



Dem, jeg arbejder mest for, har faktisk efterhånden nogle gode CAT-programmer, og alt er strømlinet i ét system, så det fungerer faktisk godt. Jeg har dog lige lavet noget for en ny kunde, som bruger Trados, og har en meget besværlig proces med separat download af mange forskellige filer og opsætning af TagEditor/Multiterm, hvilket er meget tidskrævende, inden man kommer i gang med oversættelsen. Mht. LB, så er de faktisk en af mine bedst betalende kunder. Om det så betyder, at jeg arbejder for en lavere takst end dig eller er bedre til at forhandle priser må stå hen i det uvisse:-) Desuden kommer det lidt an på, om man arbejder som oversætter eller kvalitetssikring/korrektur for dem. Jeg laver primært det sidste.


 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 21:38
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Mere off topic Mar 8, 2012

Jeg har også oplevet, at særligt de store bureauer har nogen usædvanligt besværlige rutiner med diverse online systemer, der skal udfyldes og tjekkes, diverse downloads, adgangskoder og alt muligt andet, som man bruger utroligt meget tid på. Jeg har f.eks. en kunde, som jeg måske hører fra 4 gange om året, og det meste af tiden siger jeg nej tak, fordi jeg nærmest skal starte forfra hver gang.

Men ligesom Jens har jeg også fundet ud af, at med de store bureauer er det en fin forretning at læse korrektur og lave kvalitetssikring - det meste af tiden er oversættelserne af god kvalitet, så det er ikke særligt tidskrævende og tit er det faktisk en fornøjelseicon_wink.gif


 

Rasmus Jakobsen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2011)
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
1½ år senere Oct 5, 2013

Det er en gammel tråd, men jeg fik aldrig svaret på den i sin tid. Derfor tænkte jeg at jeg lige ville skrive hvordan det endte og hvilke erfaringer jeg har gjort mig. Måske andre nystartede kan drage nytte af det.

Jeg endte med at købe Trados 2011 og jeg har ikke set mig tilbage siden. Programmet har øget min produktivitet og forbedret min kvalitetssikring i en sådan grad, at det har tjent sig selv ind mange gange.

Jeg giver kun Trados rabat til en enkelt kunde. De leverer køreklare project packages, så det er enormt lette arbejdsgange når jeg oversætter for dem. Derudover har jeg erfaret, at det faktisk er meget sjældent (i hvert fald hos denne kunde), at der er matches over 74%, som er grænsen for fuld betaling i dette tilfælde.

Min erfaring er derfor at "problemet" med Trados rabatter er minimalt og ikke noget man generelt skal bekymre sig om. Jeg havde dog en enkelt kunde der synes at han skulle have fuzzy rabat på nogle jævnlige men meget små jobs. Det sagde jeg nej til og jeg arbejder stadig for kunden. De skal vel prøve, går den så går den.

Tak for jeres input, de har været en stor hjælp!



[Edited at 2013-10-05 11:20 GMT]


 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 22:38
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Godt at høre, at det virkede! Oct 5, 2013

Tak for tilbagemeldingen! Jeg har tit spekuleret over, hvordan det var at springe ud i det dybe vand - de gamle udgaver var lidt enklere at gå til. Men jeg er enig i, at når man kan udnytte de forskelige features, så er det virkelig en fordel.

Jeg fike set på MemoQ i mellemtiden, og hvis jeg skulle starte nu, kunne det godt være, at jeg ville vælge det.

Men jeg synes ikke, jeg vil skifte efter alle de år med Trados/Studio, i betragtning af, at jeg ikke regner med at være her i al evighed... de runde fødselsdage kommer og går!

Lige i denne uge er Studio 2014 kommet, men jeg tror, jeg venter lidt, inden jeg opdaterer, selv om det er betalt under det årlige aftale. 2011-udgaven fungerer fint, og jeg stritter altid lidt imod Trados-opdateringer. Den nye udgave ser dog lovende ud, så det kommer nok på et tidspunkt.

Fortsat held og lykke med det!


 

Helle Gylling  Identity Verified
United States
Local time: 13:38
Member (2013)
English to Danish
+ ...
Interessant tråd! Jan 24, 2014

Hej,

Selv om denne tråd er gammel, var den meget interessant for mig. Der er for mig ingen tvivl om at det betaler sig at købe et CAT tool. Jeg har brugt memoQ det sidste års tid og er meget tilfreds med det. Det er let at lære, de giver et gratis kursus med i prisen, når man køber det, så man kan blive Level 1 certified.

Nu står jeg imidlertid overfor et godt bureau i DK, som jeg gerne vil arbejde for, og de kræver at jeg bruger Studio. Jeg har downloadet den gratis version af Studio 2014 og kan hurtigt se, at det er meget mere omstændigt at finde rundt i end memoQ. I memoQ kan man f.x. skabe en ny term base ved bare at klikke på en knap, mens jeg endnu ikke har fundet ud af Multiterm i Trados.

Ingen af mine amerikanske kunder kræver Trados, bare at jeg bruger et værktøj, der kan producere en TM og fil i det rette format. Så er det det værd at købe Trados og lære at bruge det? Svaret er nok ja, for bare et enkelt halvstort job, fra dette bureau vil betale for det, og så behøver jeg aldrig spekulere over CAT tools igen.

: ) Helle


 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Trados en underskudsforretning?

Advanced search






Protemos translation business management system
Create your account in minutes, and start working! 3-month trial for agencies, and free for freelancers!

The system lets you keep client/vendor database, with contacts and rates, manage projects and assign jobs to vendors, issue invoices, track payments, store and manage project files, generate business reports on turnover profit per client/manager etc.

More info »
SDL MultiTerm 2019
Guarantee a unified, consistent and high-quality translation with terminology software by the industry leaders.

SDL MultiTerm 2019 allows translators to create one central location to store and manage multilingual terminology, and with SDL MultiTerm Extract 2019 you can automatically create term lists from your existing documentation to save time.

More info »



Forums
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs
  • Forums
  • Multiple search