Hold skansen mht. takster!
Thread poster: Christine Andersen

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:56
Member (2003)
Danish to English
+ ...
Jul 3, 2013

I min mail i dag har jeg fået hele to anmodninger om at sætte mine takster ned...
Sikkert rent tilfældigt, men det er fra to store udenlandske bureauer, og selvfølgelig er svaret nej!

Jeg synes, vi skal stå sammen om det her.

Bureauerne er begge to professionelle og yder en god service til kunden udover ren oversættelse - med terminologi, DTP ag alt det der.

Den ene, et UK-baseret bureau, beder regelmæssigt om en nedsat pris for introduktionstilbud for nye kunder, og jeg siger konsekvent nej. Jeg har forklaret for ledelsen, men det siver ikke altid ned til deres projektledere.

Deres priser er garanteret lavere end de priser, danske bureauer tager - og jeg har lavet opgaver for de samme slutkunder gennem danske bureauer, bl. a. det store bureau, der gik konkurs i 2010. Man kan ikke bebrejde slutkunderne, at de køber oversættelser til engelsk fra et engelsk bureau, men der er ingen grund til at nedsætte priserne og underbyde de danske kolleger!

Det andet bureau er (måske) i gang med et større medicinsk projekt, og nu siger de, at det kører på et stramt budget. De varslede lige før Påsken, at den kom, og så har der været dyb tavshed siden, indtil den sidste uge.

Og de får også nej fra mig til at sætte mine priser ned. Mine bureaupriser er konkurrencedygtige nok i forvejen.

Jeg er mere eller mindre på ferie - ha' en god sommer!

icon_smile.gificon_smile.gificon_smile.gif


 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 04:56
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Strengt! Jul 3, 2013

Jeg får også tit den slags henvendelser, og jeg siger også nej tak. Nogen gang betyder det farvel, men andre gange vender de tilbage.

Der er helt sikkert at for mange bureauer i verden! Derfor presser de på priserne. Men det er jo ikke vores problem, at de underbyder og har dårlige aftaler med slutkunderne.

Det gælder om at bide tænderne sammen og tænke langsigtet, når man får den slags henvendelser. Det er hårdt, når de kommer mere end én af den slags henvendelser på én gang. Godt, at du sagde nej!


 

Susmi Ostenfeld-Rosenthal  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 04:56
Member (2007)
English to Danish
Enig! Jul 3, 2013

Helt enig! Jeg siger også nej!

God sommericon_smile.gif


 

viking modena  Identity Verified
Italy
Local time: 05:56
Swedish to Italian
+ ...
Helt enig jeg også! Jul 3, 2013

Jeg synes, at mellemhaenderne godt kan reducere sine priser, hvis de vil. For dem tager det jo lige lang tid at håndtere én eller ti eller hundrede sider, men der jo vi oversaettere, som nogle gange får sidde ekstra for at levere efter urimelig tidspres!
Og... hvis indkomsten skal vaere den samme, foretraekker jeg at arbejde for halvparten af tiden, end for halvparten af prisen. Det giver jo også bedre mening for al den uddannelse og den erfaring, man tilbyder.
Resultatet er desvaerre, at flere kunder bare vender tilbage med de vanskeligere opgaver, men .. heller det end underpris!


 

Jens Lober  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:56
English to Danish
Enig ... Jul 5, 2013

Når de i finanskrisens navn ønsker nedsættelser eller rabatter, er mit svar altid, at det også er finanskrise hos mig, og at jeg lige har overvejet at sætte mine priser op. Så lander vi sjovt nok altid på det samme – det har virket hver gang indtil nu:-D

 

PCovs
Denmark
Local time: 05:56
Member (2003)
English to Danish
+ ...
Enig. Jul 30, 2013

Jeg holder strengt på mine priser og på, at Trados-grids er noget fra eventyrernes verden - ikke noget, der har bund i virkeligheden.

For nogle år siden var det specielt en stor amerikansk stamkunde, der hele tiden forsøgte sig, men det er snart meget længe siden, én af mine faste kunder har forsøgt sig.
Tværtimod fik jeg for en lille måned siden en uventet "løn"-forhøjelse af en amerikansk kunde uden endda at have bedt om deticon_smile.gif

Det er typisk potentielle kunder fra de mere "eksotiske" lande, der i øjeblikket er ved at falde over hinanden for at komme til at underbyde og trække betalingsfristerne til det ekstreme.

Jeg sad lige i dag med en henvendelse med en masse spørgsmål, og jeg gik direkte til kernen med mine priser og betalingsfrist med krav om accept, før jeg brugte min tid på deres spørgsmålicon_smile.gif Jeg har intet hørt, men jeg har så heller ikke spildt meget krudt på dem.

Som jeg føler markedet i øjeblikket, så er vi på ingen måde på vej ned - der har aldrig for mig at se været nogen reel nedgang hos os, nærmere lidt stilstand - vi er nærmere på vej op i stedet, så hold I bare fast.

God arbejdslyst derude i sommervarmen.


 

Christine Andersen  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:56
Member (2003)
Danish to English
+ ...
TOPIC STARTER
Raseri over et engelsk bureau... Jul 31, 2013

Siden jeg startede tråden her, har der været opstand over et engelsk bureau, som sendt en mail den 17. juli til 'sine' oversættere, at nu blev taksten GBP 0.047 per ord - en 15% nedsættelse for nogle af allerede lave takster.

I har nok set tråden på engelsk her på stedet.

For nogle år siden, da selvsamme bureau egentlig havde et helt godt ry, overvejede jeg at sende dem et CV. Jeg havde bare for travlt, allerede dengang, med kunder, der betalt bedre!!

Men jeg tror, vi skal gøre mere ud af at 'uddanne' kunder.
Forholdene er ikke altid så grelle i Danmark, hvor de fleste møder fremmedsprog hver dag, og mange bakser selv med at forstå og udtrykke sig på andre sprog med mellemrum. Der er en vis respekt for titlen 'Translatør', og det smitter lidt af på os andre, fordi mange ikke er klare over forskellen, så tak for det. icon_smile.gif

Hvor 'alle kan engelsk', og sprogundervisning i skolerne er en tynd kop te i forhold til f. eks. de nordiske lande og Holland, så er en oversætter en anonym kontormus, og de færreste aner, hvad de egentlig får tiden til at gå med. Eller i det hele taget tænker over, at oversættelse er nødvendig.

Oversættelse er 'bare' en omkostning, og den slags skal holdes nede!

Vi må værne om vores egne forholdsvis gode vilkår, og måske kan de bruges som løftestang ude i verden - det skal i hvert fald ikke gå den anden vej!


[Edited at 2013-08-01 08:14 GMT]


 

564354352 (X)  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:56
Danish to English
+ ...
Håber, det må bide sig selv i halen Jul 31, 2013

Jeg har hidtil fokuseret på det danske marked, hvor, som Christine siger, forholdene ikke er så grelle, selv om man skam også her skal kæmpe for sine priser. Nu prøver jeg at få foden indenfor på det britiske marked, men oplever det som noget af et mareridt. Og det er stort set altid prisen, enhver kontakt falder til jorden på.

Jeg agter at fortsætte stædigt med at holde fast i min forholdsvist lave pris (efter danske standarder), med mindre jeg kan se, at det udvider min horisont og giver mig ny erfaring at tage en ny slags opgaver ind til en lavere pris.

Mit håb er, at de bureauer, der ikke vil betale en anstændig pris for et godt stykke håndværk, efterhånden vil opleve, at de produkter, de får leveret af oversættere, der vil arbejde til alt for lave satser, simpelthen ikke er gode nok. Det er muligvis et naivt håb, for der er garanteret en masser ækle oversættelser, der slipper gennem nettet, uden at slutkunden er opmærksom på fejlene, endsige bekymrer sig om det.

I går så jeg en amerikansk krimi, hvori retsmedicineren konsekvent blev kaldt 'coroneren' i de danske undertekster. Nu ved jeg godt, at et skræmmende antal engelske ord efterhånden har vundet accept i det danske sprog (som gengivet i den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn) men 'coroneren' tror jeg altså, vi skal vente længe på at se i danske ordbøger ... Det håber jeg da i hvert fald! icon_biggrin.gif


 

Ivana Friis Wilson  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 04:56
Member (2008)
English to Danish
+ ...
Engelske bureauer Jul 31, 2013

Gitte, prøv evt. at kontakte bureauer i det nordlige Europa, f.eks. Holland og Tyskland. Jeg har selv en del engelske kunder, men det har holdt hårdt at finde nogen med rimelige budgetter. Jeg har haft rimeligt held med amerikanske bureauer.

"Coroneren", det var dog rædsomticon_wink.gif


 

564354352 (X)  Identity Verified
Denmark
Local time: 05:56
Danish to English
+ ...
Tak for tipset, Ivana Jul 31, 2013

Det lyder som en god idé, tak skal du ha'. icon_smile.gif

 

Rasmus Drews  Identity Verified
Local time: 05:56
Member (2011)
English to Danish
+ ...
Det omtalte bureau... Jul 31, 2013

Christine, mht. "Siden jeg startede tråden her, har der været opstand over et engelsk bureau, som sendt en mail den 17. juli til 'sine' oversættere, at nu blev taksten GBP 0.047 per ord - en 15% nedsættelse for nogle af allerede lave takster."

For god ordens skyld var det ikke GBP 0.047 for alle, men en 15 % nedsættelse for alles på daværende tidspunkt gældende takster. Jeg har været i deres database i nogle år, men har aldrig lavet noget for dem (ikke så meget pga. taksterne - jeg havde krævet en takst i den højere ende, men af andre årsager, ikke mindst deres dårlige rygte). Jeg fik dog også mailen om nedsættelse og skrev bare tilbage, at de i så tilfælde gerne måtte slette mig fra deres database - hvilket dog ikke stoppede dem fra at blive ved med at kontakte mig.

Jeg har kun én gang accepteret at gå 10-15 % ned i ordpris - det var da krisen var på sit højeste, og jeg fik et års tid senere forhandlet prisen op til dens oprindelig leje. Jeg kan dog godt give mindre rabatter (1-2 %) på visse opgaver for gode kunder.

Mht. takster for nye kunder er det generelt noget sværere, da de altid skal holdes op imod det pågældende job, hvilket selvfølgelig kan være vanskeligt, når man ikke kender jobbet. Jeg er blevet mere "kræsen" med takster med tiden - hvilket vel også er den retning, det skal gå i - men på den anden side har jeg eksisterende kunder, som jeg sandsynligvis ikke ville have taget ind i dag, fordi taksterne på papiret ville ligge for langt under min pris. Men holdt op imod arbejdet og vilkårene viser taksterne sig faktisk at være ret gunstige, og jeg er glad for at have kunderne i dag.


 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Hold skansen mht. takster!

Advanced search






PerfectIt consistency checker
Faster Checking, Greater Accuracy

PerfectIt helps deliver error-free documents. It improves consistency, ensures quality and helps to enforce style guides. It’s a powerful tool for pro users, and comes with the assurance of a 30-day money back guarantee.

More info »
BaccS – Business Accounting Software
Modern desktop project management for freelance translators

BaccS makes it easy for translators to manage their projects, schedule tasks, create invoices, and view highly customizable reports. User-friendly, ProZ.com integration, community-driven development – a few reasons BaccS is trusted by translators!

More info »



Forums
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs
  • Forums
  • Multiple search