| Pages in topic: [1 2] > |
Hadeoversættelser Thread poster: Jørgen Madsen
|
|---|
Nogle gange høres ord og vendinger, hvor man tænker: Ja, den journalist bruger i hvert fald ikke sin ordbog, hvis hun/han har én. Ofte "oversættes" ordene til det, der falder først for, uden at tænke over, om ordet er korrekt.
Jeg har lavet en liste over de ord, jeg i tidens løb er stødt på. Nogle af dem er ganske vist tvivlsomme, og flere af dem er godt på vej ind i sproget og står f.eks. i retskrivningsordbogen, men det i sig selv er jo ingen garanti. Desuden bruges de ... See more Nogle gange høres ord og vendinger, hvor man tænker: Ja, den journalist bruger i hvert fald ikke sin ordbog, hvis hun/han har én. Ofte "oversættes" ordene til det, der falder først for, uden at tænke over, om ordet er korrekt.
Jeg har lavet en liste over de ord, jeg i tidens løb er stødt på. Nogle af dem er ganske vist tvivlsomme, og flere af dem er godt på vej ind i sproget og står f.eks. i retskrivningsordbogen, men det i sig selv er jo ingen garanti. Desuden bruges de rask væk af journalister og andet godtfolk.
succesfuld (succesrig)
sideeffekt (bivirkning)
milesten (milepæl)
sexistisk (kønsdiskriminerende)
seriemorder (massemorder)
rollemodel (forbillede)
artist (kunstner)
atlet (sportsudøver/-mand/-kvinde)
folder (mappe - IT)
skimaske (elefanthue)
formula/formulering (formel)
En atlet er f.eks. en person, der dyrker atletik, eller bare en muskuløs og stærk person, men nu on dage bruges udtrykket om alle sportsfolk.
Artist bruges nu også om alle typer kunstnere, men kan ud over de artister, der optræder i cirkus, også betegne en mere forfinet type kunstnere.
Jeg mener engang at have hørt et argument for, at der er forskel på seriemorder og massemorder på dansk, men jeg mener stadig, at den er noget tynd.
Sideeffekt og rollemodel hører til mine yndlingsaversioner. Formula/formulering høres utrolig meget i reklamer for hårshampoo, antirynkecreme og lignende.
Jørgen
[Edited at 2005-02-05 12:56]
[Edited at 2005-02-05 12:57] ▲ Collapse
| | | |
| Der er noget lusket med sideeffekt/bivirkning | Mar 9, 2005 |
Hej Jørgen,
Jeg kan godt se, hvor du vil hen, og jeg er også tit irriteret over, at det åbenbart bare drejer sig om at gentage fejlene så mange gange, at ingen gider at rette dem længere. Ordet bivirkning læste jeg noget om for et par dage siden. Lige nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvor, eller hvem personen var, men det var en eller anden autoritet inden for sprog, måske et medlem af sprognævnet. Hun udtalte, at på dansk har ordet bivirkning en negativ bibetydning, så... See more Hej Jørgen,
Jeg kan godt se, hvor du vil hen, og jeg er også tit irriteret over, at det åbenbart bare drejer sig om at gentage fejlene så mange gange, at ingen gider at rette dem længere. Ordet bivirkning læste jeg noget om for et par dage siden. Lige nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvor, eller hvem personen var, men det var en eller anden autoritet inden for sprog, måske et medlem af sprognævnet. Hun udtalte, at på dansk har ordet bivirkning en negativ bibetydning, så derfor kan man ikke bruge det, når man taler om en positiv virkning. Der ville hun anbefale ordet sideeffekt. Så er vi jo igen der, hvor misforståelsen har sejret. Det er nok rigtigt, at de fleste tillægger ordet bivirkning noget negativt, men jeg tror, at det oprindeligt var et helt neutralt ord. Det kan vi vel ikke gøre så meget ved, eller hvad? ▲ Collapse
| | | |
Jørgen Madsen 
Local time: 08:40
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER | Endnu et par til samlingen... | Mar 19, 2005 |
I går hørte jeg i morgenfjernsyn endnu én af mine yndlings-hadeoversættelser: "agenda" (udtalt på dansk).
Det var en udenrigspolitisk kommentator, der formodentlig får de fleste af sine efterretninger i form af nyhedsmeddelelser fra Reuters eller CNN og kærer sig ikke syndeligt om det danske sprog.
Man hører efterhånden ordet tit:
"... den politiske agenda..."
"... hans personlige agenda..."
Vi har på dansk den udmærkede oversættelse: dagsorden.
Hv... See more I går hørte jeg i morgenfjernsyn endnu én af mine yndlings-hadeoversættelser: "agenda" (udtalt på dansk).
Det var en udenrigspolitisk kommentator, der formodentlig får de fleste af sine efterretninger i form af nyhedsmeddelelser fra Reuters eller CNN og kærer sig ikke syndeligt om det danske sprog.
Man hører efterhånden ordet tit:
"... den politiske agenda..."
"... hans personlige agenda..."
Vi har på dansk den udmærkede oversættelse: dagsorden.
Hvorfor ikke bruge den?
Og mens jeg er i gang, hér et ord, der virkelig kan få nakkehårene til at rejse sig: "informationer".
"For yderligere informationer..."
Bruges også rigtig meget. Personligt finder jeg det utrolig grimt. Hvorfor ikke bruge "oplysninger"?
For tiden læser jeg desuden en bog (Vinden er min moder), hvor jeg kan ikke undgå at bemærke, når oversætteren planter foden grundigt i spinaten. For eksempel læste jeg om "de fire retninger" (op, ned, højre, venstre??) og vidste med det samme, at der højst sandsynligt står "the four directions" i originalen. Det er det, vi normalt kalder "de fire verdenshjørner". I samme bog lykkes det desuden at oversætte "corn" med... ja: "korn". Rigtig flot! Specielt idet indianerne før 1492 aldrig havde set korn. Et opslag i ordbogen angiver foruden "korn" også "majs", når det er underforstået "indian corn".
Slutteligt et par eksempler fra dyreverdenen:
"Elk" oversættes ofte blot med "elg", men i Amerika betyder det wapitihjort eller canadisk hjort (står i Gyldendal).
"Killer whale" -> "dræberhval" -> spækhugger
"Porcupine" -> hulepindsvin, hvilket også er korrekt uden for Nordamerika, men hér er den korrekte oversættelse "træpindsvin".
Denne står dog ikke i Gyldendal og går igen i talrige eksempler fra bøger om indianere.
 ) Jørgen ▲ Collapse
| | | |
Jørgen Madsen
Local time: 08:40
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Hørte den i en reklame på morgenfjernsyn: splitsekund.
Det er så himmelråbende en direkte oversættelse fra "split second", at man må græmmes.
Indrømmet, den er kortere og smartere end den korrekte oversættelse, nemlig "brøkdel af et sekund", der i de fleste sammenhænge kan virke klodset.
Men der er vel ikke noget, der afholder en oversætter fra at forholde sig en smule frit til teksten og f.eks. oversætte "in a split second" med "på et øjeblik" elle... See more Hørte den i en reklame på morgenfjernsyn: splitsekund.
Det er så himmelråbende en direkte oversættelse fra "split second", at man må græmmes.
Indrømmet, den er kortere og smartere end den korrekte oversættelse, nemlig "brøkdel af et sekund", der i de fleste sammenhænge kan virke klodset.
Men der er vel ikke noget, der afholder en oversætter fra at forholde sig en smule frit til teksten og f.eks. oversætte "in a split second" med "på et øjeblik" eller lignende.
 Jørgen ▲ Collapse
| | |
|
|
|
| Jeg glemmer altid de gode eksempler... | Apr 1, 2005 |
Hej Jørgen,
Har du en lille notesbog eller hvad? Jeg kommer ofte til at tænke på din liste her, når jeg hører eller læser sådan en hjerteskærende anglicisme. Men jeg kan aldrig huske hvad det var, når jeg så sidder foran skærmen og har mulighed for at få udløb. (Det er nok en lidelse i slægt med Browser-amnesi: fænomenet hvor man starter sin internetbrowser for at tjekke alle de ting, som man har gået og tænkt på, og den sorte klap kommer ramlende ned. (Og er 'amne... See more Hej Jørgen,
Har du en lille notesbog eller hvad? Jeg kommer ofte til at tænke på din liste her, når jeg hører eller læser sådan en hjerteskærende anglicisme. Men jeg kan aldrig huske hvad det var, når jeg så sidder foran skærmen og har mulighed for at få udløb. (Det er nok en lidelse i slægt med Browser-amnesi: fænomenet hvor man starter sin internetbrowser for at tjekke alle de ting, som man har gået og tænkt på, og den sorte klap kommer ramlende ned. (Og er 'amnesi' ikke en skøn "latinisme" fra lægeverdenen, som man kan fyre af, når man skal spille smart? (Indbagte parenteser bevidst provokerende))).
Jeg er i kronisk bekneb for folk i min umiddelbare nærhed, som gider harcelere med mig over de 'sprogblomster', som de ser som ligegyldige mælkebøtter, men er stinkende Rafflesia for os sprognørder. Men nu *må* jeg snart til at skrive dem ned, så jeg kan komme ud med min gule galde her.
I øvrigt kan jeg varmt anbefale bogen "Eats, Shoots & Leaves" af Lynne Truss, hvis man føler sig som en ensom og misforstået sprognørd, og især tegnsætningsnørd, i det daglige.
-Mads G ▲ Collapse
| | | |
| Jeg er nok ikke helt enig | Apr 2, 2005 |
Hej Jørgen og Mads,
Jeg er ikke sikker på, at jeg gider at græmmes så meget over "splitsekund" og flere af de andre ord. Det kan da godt være, at første gang nogen sagde eller skrev det, var det fordi,personen ikke kunne finde ud af at oversætte "split second". Men nu synes jeg, at ordet er begyndt at leve sit eget, selvstændige liv. Der er noget lydmalende over ordet. Man får med det samme indtrykket af noget, der går meget hurtigt. Jeg tror også, at mange unge synes, de... See more Hej Jørgen og Mads,
Jeg er ikke sikker på, at jeg gider at græmmes så meget over "splitsekund" og flere af de andre ord. Det kan da godt være, at første gang nogen sagde eller skrev det, var det fordi,personen ikke kunne finde ud af at oversætte "split second". Men nu synes jeg, at ordet er begyndt at leve sit eget, selvstændige liv. Der er noget lydmalende over ordet. Man får med det samme indtrykket af noget, der går meget hurtigt. Jeg tror også, at mange unge synes, det er et smart ord. Og endelig: Hvis det var op til folk som os at forny sproget, så ville der vist ikke blive ændret ret meget.
De ting, jeg græmmes over, er snarere sådan noget som, at næsten ingen mennesker længere skelner mellem nutid og væremåde: "vi køre en tur" eller "jeg kan lide at kører" ser man desværre tit. Og så er der selvfølgelig de (ikke) sammensatte ord, som er en daglig pestilens. Det, synes jeg er en trist tendens, for jeg kan ikke se nogen positiv fornyelse her, kun en ren og skær ødelæggelse af sproget.
Venlig hilsen
Jeanette ▲ Collapse
| | | |
Pia Walker
Local time: 07:40
English to Danish
+ ...
| Hadeoversættelser og informationer | Apr 24, 2005 |
Hej Jørgen og alle andre
Jah! Hurrah! Jeg var begyndt at tro at jeg var den eneste i hele verden, der ikke kan fordrage 'informationer' - hvad synes I alle så om 'værktøjer' - for mig gør det ondt i ørene - men står jeg alene? Og så er der de 'små' ord som 'printe' istedet for udskrive.
Pia
[Edited at 2005-04-24 17:45]
| | | |
Jørgen Madsen
Local time: 08:40
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER | Endnu flere... | Apr 27, 2005 |
I denne uge reklamerer Netto med, at man kan købe "springløg"... hmm.. har hørt om springbønner... mon ikke de mener forårsløg (spring onions).
Endvidere vil jeg gerne harcelere lidt over, hvad jeg vil kalde bevidstløse oversættelser:
Ofte oversættes det engelske ord "student" bevidstløst med "student", men det er lidt af en tilsnigelse. "Student" betyder ifølge f.eks. Longmans dictionary of English Language and Culture: "a person who is studying", f.eks. på... See more I denne uge reklamerer Netto med, at man kan købe "springløg"... hmm.. har hørt om springbønner... mon ikke de mener forårsløg (spring onions).
Endvidere vil jeg gerne harcelere lidt over, hvad jeg vil kalde bevidstløse oversættelser:
Ofte oversættes det engelske ord "student" bevidstløst med "student", men det er lidt af en tilsnigelse. "Student" betyder ifølge f.eks. Longmans dictionary of English Language and Culture: "a person who is studying", f.eks. på gymnasium, universitet og lignende, samt en person med en interesse for et bestemt emne.
På dansk betyder ordet "student" (ifølge Nudansk ordbog): 1. person, der har taget studentereksamen og 2. person, der studerer ved universitetet (eller anden højere læreanstalt).
"Student" har altså en mere begrænset anvendelse på dansk, og jeg vil vove den påstand, at "studerende" i mange tilfælde (og afhængig af konteksten) vil være en mere nøjagtig oversættelse end "student", især hvis det ikke drejer sig om universitetsstuderende.
Af samme skuffe kommer det engelske ord: "formidable".
Det oversættes ofte bevidstløst til "formidabel". Samme ord betyder nok det samme... Men hvis man ulejliger sig til at slå det op, kan det faktisk også betyde: frygtindgydende, afskrækkende, drabelig og respektindgydende.
Jeg har flere gange set den i kombinationen "formidable enemy", der i stedet for "formidabel fjende" måske nærmere skulle hedde "frygtindgydende fjende". ▲ Collapse
| | |
|
|
|
Jørgen Madsen
Local time: 08:40
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER | Rod i verbalformerne og sammensatte ord | Apr 27, 2005 |
Det er klart også nogle af de fænomener, der i voksende grad er ved at ødelægge det danske sprog. Så dér kan vi slet ikke være uenige, Jeanette
Dertil vil jeg tilføje: lemfældig, tilfældig og decideret manglende kommatering. Til sammen får vi det, man måske kunne kalde "SMS-dansk".
[Edited at 2005-04-28 07:17]
| | | |
Jørgen Madsen
Local time: 08:40
English to Danish
+ ...
TOPIC STARTER | Ahh, at bruge en ordbog... | May 15, 2005 |
Åbenbart en øvelse ikke alle oversættere benytter sig af regelmæssigt.
Igår så jeg filmen "Dear Claudia" med Bryan Brown, og som i så mange andre film faldt oversætteren i med begge ben på et punkt: freshwater.
Fresh betyder frisk, og water betyder vand, deraf oversættelsen "frisk vand". Men ak, et enkelt opslag i selv den mindste ordbog ville have vist, at den korrekte oversættelse altid har været og altid vil være FERSKVAND.
... See more Åbenbart en øvelse ikke alle oversættere benytter sig af regelmæssigt.
Igår så jeg filmen "Dear Claudia" med Bryan Brown, og som i så mange andre film faldt oversætteren i med begge ben på et punkt: freshwater.
Fresh betyder frisk, og water betyder vand, deraf oversættelsen "frisk vand". Men ak, et enkelt opslag i selv den mindste ordbog ville have vist, at den korrekte oversættelse altid har været og altid vil være FERSKVAND.
Hvordan kan det så være, at det næsten altid oversættes med "frisk vand"? Jeg fatter det ikke. Men den fart ender det med, at ordet "ferskvand" ikke findes om 100 år...
 Jørgen ▲ Collapse
| | | |
| En formidabel fejl... | May 18, 2005 |
Jørgen Madsen wrote:
Af samme skuffe kommer det engelske ord: "formidable".
Det oversættes ofte bevidstløst til "formidabel". Samme ord betyder nok det samme... Men hvis man ulejliger sig til at slå det op, kan det faktisk også betyde: frygtindgydende, afskrækkende, drabelig og respektindgydende.
Ak, ja. Den må jeg med skam tilstå, at jeg er faldet i ved for nylig. Jeg skulle undertekste en bunke ekstramateriale til en genudgivelse af Dødens Gab på ret kort tid. Og deri beskrev de også, hvordan de lavede hajen. Og hvordan de fik den til at være formidabel... Heldigvis var der en vågen korrekturlæser, der fangede den. Du har dog postet dette før min fejl (desværre har jeg først læst det i dag), så det kan ikke have været dig, der var korrekturlæseren.
Ups.
| | | |
| Det går vist tit ret hurtigt med tekstning | Jun 4, 2005 |
Det med undertekster, hvor oversætteren ikke bruger en ordbog: Jeg græmmes også tit, når jeg ser engelske film, og oversættelsen er helt hen i vejret. For nylig var der et svensk bureau (Ordkedjan), som havde flere jobopslag her på Proz, som handlede om tekstning, og prisen de tilbød var helt vildt lav, noget med 0,2 svenske kroner pr. ord. Jeg skrev til dem, at det kunne da ikke være rigtigt med det beløb, og jeg fik dette svar:
"För en facköversättare som är van vid a... See more Det med undertekster, hvor oversætteren ikke bruger en ordbog: Jeg græmmes også tit, når jeg ser engelske film, og oversættelsen er helt hen i vejret. For nylig var der et svensk bureau (Ordkedjan), som havde flere jobopslag her på Proz, som handlede om tekstning, og prisen de tilbød var helt vildt lav, noget med 0,2 svenske kroner pr. ord. Jeg skrev til dem, at det kunne da ikke være rigtigt med det beløb, og jeg fik dette svar:
"För en facköversättare som är van vid att ta sig tid till sina översättningar är det inte särskilt mycket, det vet jag. Men för undertextning är priset ganska normalt. (Tro mig, jag vet. Jag har själv försörjt mig på undertextning i 6 års tid.) Och det är därför vi specifikt söker översättare som är snabba."
Så, hvis man skal tjene til smørret på brødet i den fart, bliver der vist næppe tid til mange opslag i ordbogen.
Venlig hilsen
Jeanette ▲ Collapse
| | |
|
|
|
| Underbetalte undertekster | Jun 4, 2005 |
Jeanette Brammer wrote:
Så, hvis man skal tjene til smørret på brødet i den fart, bliver der vist næppe tid til mange opslag i ordbogen.
Lige præcis! Det er absolut ikke undertekstning, jeg har bedst fortjeneste på, men som halvtidsoversætter, hvor jeg ikke hver dag har "almindelige" oversættelser, så er det godt nok at supplere op med. Jeg tekster til DVD-udgivelser, som jo er et mere varigt medie end tv, men alligevel anses det åbenbart ikke som vigtigt at betale mere for at få en ordentlig tekst.
| | | |
| Sjove/nye ord | Jul 6, 2005 |
Der kan altid komme en interessant diskussion ud af "danske" ord.
Det er nok svært at stoppe udviklingen, selvom man kan komme til at savne nogle af de "rigtige" ord. Men hvad er mest rigtigt? Er det den første oversættelse af et ord, eller er det den, man selv har vænnet sig til?
Nogle eksempler på udviklingen inden for IT er:
"datamat" - "computer" (selvom man kan blive helt data-mat af at bruge den)
"brik" - "chip"
"e-mail" - "e-post" - ... See more Der kan altid komme en interessant diskussion ud af "danske" ord.
Det er nok svært at stoppe udviklingen, selvom man kan komme til at savne nogle af de "rigtige" ord. Men hvad er mest rigtigt? Er det den første oversættelse af et ord, eller er det den, man selv har vænnet sig til?
Nogle eksempler på udviklingen inden for IT er:
"datamat" - "computer" (selvom man kan blive helt data-mat af at bruge den)
"brik" - "chip"
"e-mail" - "e-post" - "e-mail" (frem og tilbage er næsten lige langt)
"skærmskåner" - "pauseskærm" (selvom den jo faktisk er lavet for at skåne skærmen)
"fast pladelager" - "harddisk"
Der var en af jer andre, der nævnte "værktøjer". Jeg har en gang hørt forslaget "redskaber" i stedet for "tools", men så skal man vel til at have et redskabsskur på skærmen i stedet for en værktøjskasse. ▲ Collapse
| | | |
pcovs
Denmark
Local time: 08:40
English to Danish
Der er desværre mange af dem!
Folk, der simpelthen ikke kender den danske grammatik, skriver rask væk ting som "vi køre en tur nu" og "min lære siger at...". Det kan virkelig give mig gåsehud!!!
Og så den engelsk-inspirerede tendens til at dele sammensatte ord op i deres oprindelige dele - det kan faktisk føre til en del misforståelser, men når det er den samme, der skal læse korrektur på det, som har oversat det, så er der jo ikke noget at sige til, at det går gl... See more Der er desværre mange af dem!
Folk, der simpelthen ikke kender den danske grammatik, skriver rask væk ting som "vi køre en tur nu" og "min lære siger at...". Det kan virkelig give mig gåsehud!!!
Og så den engelsk-inspirerede tendens til at dele sammensatte ord op i deres oprindelige dele - det kan faktisk føre til en del misforståelser, men når det er den samme, der skal læse korrektur på det, som har oversat det, så er der jo ikke noget at sige til, at det går glat igennem
"Værktøjer" er også bare genial. Det lyder bare helt vildt dårligt i mine ører.
Men, men, men......min største kæphest er og bliver nok forståelsen af f.eks. "bjørnetjeneste" (som nu undgås af de fleste, fordi lærde mennesker i dette land har tilladt to fuldstændigt modsatte betydninger af denne vending).
Afslutningsvis, i forbindelse med tv-teksning (og jeg ved udemærket hvilke forhold, der oftest arbejdes under), så er der utroligt mange brølere.
Det kan dog for visse tv-teksningsburauers vedkommende forklares ved, at de direkte siger, at de ikke vil have folk ansat, som på nogen måde er uddannet inden for faget; de ønsker folk, som har boet i landet og talt sproget!!! Fint nok - men det kommer der altså bare en masse brølere ud af. Hvorfor så ikke finde nogle uddannnede personer, som evt. også har boet i landet? ▲ Collapse
| | | |
| Pages in topic: [1 2] > |
Login to reply/comment 
