Kildeteksten kommet kunden uretmæssigt i hænde
Thread poster: Idiomatic

Idiomatic  Identity Verified
Denmark
Local time: 16:27
Member (2005)
German to Danish
+ ...
Jan 17, 2007

Hej alle danskkyndige

Jeg har fået en henvendelse fra en engelsksproget herre som forhørte sig om mulighederne for oversættelse fra dansk til engelsk. Han præsenterede opgaven som "private", men præsenterede til gengæld ikke sig selv - ikke engang sit navn nævnte han, først efter 3-4 e-mails hver vej underskriver han sig nu med et fornavn, efter at jeg bad om navn og adresse til faktureringsformål. Allerede af den grund syntes jeg der var noget uldent ved det.

Nu har han sendt mig teksten, som viser sig at være en e-mail-korrespondance mellem hans danske kone og dennes veninder om hvor ulykkelig hun er i forholdet til ham. Det fremgår at de bor i udlandet, og at hun er desperat efter at komme hjem til Danmark med sit barn, men han ikke tager hende alvorligt når hun siger det, og veninden opfordrer hende til at undersøge sine juridiske rettigheder i forhold til barnet for en sikkerheds skyld. Det er altså tydeligt at det aldrig har været meningen at han skulle læse denne korespondance.

Han må altså have opsnappet sin kones fortrolige e-mail-korrespondance på en eller anden måde, og nu vil han gerne kunne læse brevene.

Jeg har følt mig lidt i et etisk dilemma: Man kunne hævde at vi som oversættere ikke bør blande os i noget indholdsmæssigt, det vedkommer jo ikke os og er fortroligt. Men på den anden side forbryder denne kunde sig selv mod fortroligt materiale, og jeg ville som oversætter af brevene gøre mig delagtig i hans åbenlyse brud på brevhemmeligheden. Desuden har jeg ikke lyst til at medvirke til hans hemmelige udspionering af sin kone, og jeg frygter at hans kendskab til brevenes indhold ville forværre hendes situation.

Jeg har derfor tænkt mig at afvise ham, og samtidig fortælle ham hvorfor (altså dét med brevhemmeligheden). Og jeg vil opfordre jer andre til at gøre det samme hvis han efterfølgende skulle forsøge sig hos jer.

Venlig hilsen
Marie


Direct link Reply with quote
 

Mats Wiman  Identity Verified
Sweden
Local time: 16:27
Member (2000)
German to Swedish
+ ...

MODERATOR
Din beslutning Jan 18, 2007

Hei,

Jag finner din standpunkt helt rimelig. Vil du ei oversætte hans tekster - gør det ikke och lemne det som eneste forklaring.

Å den andre side: Vi är craftsmen som utøver ett håntverk - vi omformar ett sprog till ett annat, vi tar aldrig stilling til indholdet.

Unsdkyld for min dårlige dansk, men førsøge duger.


Direct link Reply with quote
 

Idiomatic  Identity Verified
Denmark
Local time: 16:27
Member (2005)
German to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Tak for opbakningen Jan 18, 2007

Mats Wiman wrote:

Jag finner din standpunkt helt rimelig. Vil du ei oversætte hans tekster - gør det ikke och lemne det som eneste forklaring.


Tak for opbakningen.

Å den andre side: Vi är craftsmen som utøver ett håntverk - vi omformar ett sprog till ett annat, vi tar aldrig stilling til indholdet.


Ja, det var også dét jeg tænkte. Men på den anden side: Er det ikke meddelagtighed i ulovlig omgang med andres post - rent juridisk betragtet? Rent etisk betragtet er det det jo i hvert fald.

Men det kunne interessere mig hvis nogen ved noget om det juridiske aspekt i sådan en situation. Det er jo en slags omgang med tyvegods, i en vis forstand. Har man som oversætter ikke pligt til at afholde sig fra noget sådant, når indholdet meget tydeligt peger på at der sandsynligvis har været tale om "tyveri"?


Direct link Reply with quote
 

Mats Wiman  Identity Verified
Sweden
Local time: 16:27
Member (2000)
German to Swedish
+ ...

MODERATOR
Slet ikke noen risiko Jan 18, 2007


Men det kunne interessere mig hvis nogen ved noget om det juridiske aspekt i sådan en situation. Det er jo en slags omgang med tyvegods, i en vis forstand. Har man som oversætter ikke pligt til at afholde sig fra noget sådant, når indholdet meget tydeligt peger på at der sandsynligvis har været tale om "tyveri"?


Juridiskt kan ikke kræves att en oversætter må prøve vis teksten er køpt, stjålen eller given.


Direct link Reply with quote
 

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 15:27
Danish to English
+ ...
At tage stilling til indholdet... Jan 18, 2007

Mats Wiman wrote:

Å den andre side: Vi är craftsmen som utøver ett håntverk - vi omformar ett sprog till ett annat, vi tar aldrig stilling til indholdet.


Det er vel fint - til en vis grad. Nu handler det i dette tilfælde 'kun' om brevhemmelighed, men hvad hvis det handlede om noget værre? Jeg tror ikke, at man sådan kategorisk kan sige, at man aldrig skal tage stilling til indholdet. Det er man vist lige som nødt til.

Men til Idiomatic vil jeg sige, at OK det med brevhemmeligheden selvfølgelig ikke er særlig behageligt/korrekt, men hvad hvis du nu er med til at forhindre, at konen drager til DK med barnet, som vel trods alt også er hans barn (eller er det? du siger 'sit'). Dette er vist også ulovligt, er det ikke?

Problemet er vel, at du aldrig kan vide, hvordan (oversættelsen af) disse e-mails vil påvirke det senere forløb i denne ægteskabelige strid...

Tina


Direct link Reply with quote
 

Idiomatic  Identity Verified
Denmark
Local time: 16:27
Member (2005)
German to Danish
+ ...
TOPIC STARTER
Kundens anonymitet også uacceptabel Jan 19, 2007

Tina Colquhoun wrote:

Men til Idiomatic vil jeg sige, at OK det med brevhemmeligheden selvfølgelig ikke er særlig behageligt/korrekt, men hvad hvis du nu er med til at forhindre, at konen drager til DK med barnet, som vel trods alt også er hans barn (eller er det? du siger 'sit'). Dette er vist også ulovligt, er det ikke?

Problemet er vel, at du aldrig kan vide, hvordan (oversættelsen af) disse e-mails vil påvirke det senere forløb i denne ægteskabelige strid...


Det har du fuldstændig ret i, Tina: Man kan aldrig kende konsekvenserne. Man kan bare forsøge at forholde sig korrekt. Og for mig at se er det ikke korrekt at hjælpe nogen med at læse andres post uden deres tilladelse, med mindre de gør overbevisende rede for at der er helt exceptionelle grunde til at det er i orden.

Men en anden og i sig selv tilstrækkelig grund til at jeg ikke vil give mig i kast med oversættelsen, er at "kunden" fortsat ikke oplyser sit fulde navn endsige sin adresse, trods gentagne forespørgsler. Det gør ham ikke alene utroværdig med hensyn til etikken i hans foretagende, men giver også grund til at tvivle på hans vilje til at betale. Jeg har ikke andet på ham end hans e-mail-adresse, og sådan én kan man jo hurtigt forsvinde fra.

Bortset fra det, så er der intet der tyder på at konen har planer om på ulovlig vis at stikke af med deres barn - hvis e-mailene ellers er ægte og sandfærdige, er hun "bare" ulykkelig over at han ignorerer deres aftale om at flytte til Danmark og ikke vil snakke med hende om det ... osv. Men det er alt sammen spekulationer, og du har ret i at man ikke kan vide med sikkerhed hvem der har hvilke hensigter.

Det korte af det lange er at sagen virker suspekt, og jeg ikke har tillid til manden, og derfor siger jeg nej tak til opgaven. Venligt, men bestemt, og uden at lægge skjul på den principielle årsag til min beslutning.


Direct link Reply with quote
 
Suzanne Blangsted  Identity Verified
Local time: 07:27
Danish to English
+ ...
uretmæssig Jan 24, 2007

Jeg er helt enig med dig, men fyren finder jo nok en oversætter der vil tjene nogle penge lige meget hvad teksten omhandler, eller hvor den kom fra - en oversætter, som forlanger penge forud før jobbet er gjort, hvis fyren stadigvæk ikke vil opgive navn eller adresse.

Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Kildeteksten kommet kunden uretmæssigt i hænde

Advanced search






PerfectIt consistency checker
Faster Checking, Greater Accuracy

PerfectIt helps deliver error-free documents. It improves consistency, ensures quality and helps to enforce style guides. It’s a powerful tool for pro users, and comes with the assurance of a 30-day money back guarantee.

More info »
Anycount & Translation Office 3000
Translation Office 3000

Translation Office 3000 is an advanced accounting tool for freelance translators and small agencies. TO3000 easily and seamlessly integrates with the business life of professional freelance translators.

More info »



Forums
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs
  • Forums
  • Multiple search