Sprognævnet advarer: Dansk er i fare
Thread poster: Tina Colquhoun

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 20:49
Danish to English
+ ...
Jan 27, 2007

Fra Politiken i dag:

Det er ikke længere en selvfølge, at danskernes mest oplagte sprogvalg er dansk.

Engelsk trænger ind på det danske sprogs område, og udviklingen er så markant, at Dansk Sprognævn nu advarer politikerne.

»Vi ser, at undervisningen på universitetet mere og mere foregår på engelsk«, siger sprognævnets formand professor Niels Davidsen-Nielsen.

Undervisning på engelsk
På i alt 130 af Danmarks i alt 329 videregående uddannelser, tilbydes engelsk som undervisningssprog.

»Det er i stik modsætning til regeringens udmelding om, at dansk er hovedundervisningssprog i Danmark«, siger professoren.

Han frygter, at det engelske sprogs fremmarch vil betyde, at dansk ikke længere er et komplet og fuldt udstyret sprog, sådan som målet ellers er formuleret i regeringens sprogpolitiske redegørelse.

Dyrlæge på engelsk
Sprogformanden erkender, at det på mange uddannelser er med god grund, at forskningens hovedsprog er engelsk.

»Hvis man vil ud i verden med sine resultater, er det naturligt at bruge engelsk. Men for eksempel har Landbohøjskolen meldt ud, at samtlige kandidatuddannelser i 2010 skal være engelsksprogede. Det betyder, at vi får dylæger og havebrugskonsulenter, der skal fungere i det danske samfund, men som har engelsk som deres eneste faglige sprog«, siger Niels Davidsen-Nielsen.

Erhvervslivet taler ikke dansk
Også i erhvervslivet er fortrængningen af det danske sprog taget til.

»Erhvervslivet går i stigende grad over til at bruge engelsk som koncernsprog og arbejdssprog«, siger Niels Davidsen-Nielsen, der oplyser, at det ikke kun er de store mulitnationale firmaer med afdelinger i hele verden, der kommunikerer på engelsk, men også mange mellemstore danske virksomheder.

»Det presser dansk tilbage, så dansk bliver noget, man bruger i privaten og ikke på arbejdet«, siger professoren, der mener, at erhvervslivet bør være mere bevidst om, hvordan det bruger sproget.

Sale - ikke udsalg
»Erhvervslivet har også et ansvar for, at der er nogen, der taler dansk. Nu kan man for eksempel se, at Magasin ikke længere kalder det 'udsalg', men er gået over til at skrive 'sale' i deres vinduer. Og i ethvert butikskatalog vrimler det med engelske ord«, siger Davidsen-Nielsen.

Han gør opmærksom på, at omkring en femtedel af den danske befolkning ikke forstår engelsk, og at den nye sprogbrug derfor også er med til at lukke nogen ude af samfundet.

Vil måle sproget
For at holde udviklingen i skak foreslår Dansk Sprognævn, at der årligt udarbejdes en tilstandsrapport over sproget.

Sprogbaromteret skal vise, hvilken retning sproget er på vej i, blandt andet ved at tælle, hvor mange videnskabelige publikationer, der bliver produceret på henholdsvis dansk og engelsk, hvor mange virksomheder er har engelsk som koncernsprog, og hvor mange tv-udsendelser der bliver bragt på de to sprog.

Politisk opbakning
Både de konservative og Dansk Folkeparti støtter ideen.

»Dansk forbinder os i dag, og dansk kan forklare alle problemstillinger. Hvis det ikke fortsætter, så er der nogle ting, der er forheholdt en eligte, som taler og forstår engelsk, og et andet sprog der tales til daglig. Det må ikke ske«, siger den konservative kulturordfører Jacob Axel Nielsen.

Tirsdag skal Folketinget diskutere der danske sprog, når et beslutning fra Dansk Folkeparti om forberedelse af en dansk sproglov skal behandles.

Forslaget foreslår en række forskellige tiltag, der én gang for alle skal slå fast, at der tales dansk i Danmark, og at ingen andre sprog er oven over eller ved siden af:

Alle væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondancer på f.eks. universiteter skal, ifølge Dansk Folkeparti, foregå på dansk.


Direct link Reply with quote
 
Suzanne Blangsted  Identity Verified
Local time: 12:49
Danish to English
+ ...
fra berlingeren Jan 30, 2007

Lagt på www.berlingske.dk mandag den 29. januar 2007 kl. 22:00
Nordisk front mod sprogligt forfald
Af Søren Kassebeer
Danmark står ikke sprogpolitisk alene. I Sverige advarer sprogfolk mod, at engelsk får overtaget på centrale områder, og i Norge og Island er Danmark blevet et forbillede for kampen mod det engelske sprogs dominans. Vi bringer en rapport fra ordfronten på dagen, hvor Folketinget skal diskutere dansk sprogpolitik. Nytter det overhovedet noget at slås?
Engelsk er der overalt. »Udsalg« bliver til »sale«, »nyheder« til »news« og »erhverv« til »business«. Flere og flere danske ord erstattes med engelske ditto, og vi har formentlig kun set begyndelsen. Endnu værre er det, i manges øjne, at dansk også er ved at blive fortrængt som lærdommens sprog og som det sprog, der som den naturligste ting i verden tales på danske virksomheder. Men betyder det så også, at Danmark har brug for sådan noget som en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan »bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog. Spørgsmålet er mere aktuelt end nogensinde. Dansk Folkeparti har fremsat ønske om en ny dansk sproglov, som i dag skal diskuteres på Christiansborg, og uanset hvad holdningen til forslaget vil vise sig at være, så er én ting sikkert: Dansk er ikke det eneste nordiske sprog, der føler sig truet. I Norge, Island og Sverige er man også på vagt: »Vi følger med interesse, hvad der sker i Danmark,« siger Sylfest Lomheim, der er direktør for den norske pendant til Dansk Sprognævn, Språkrådet. »Truslen hos os er den samme som i Danmark. Truslen ligger i domænetabet,« fastslår Sylfest Lonheim med henvisning til, at norsk på centrale områder taber terræn i forhold til engelsk. Det gælder ikke mindst i forbindelse med undervisning og forskning på de højere læreanstalter. »Den store udfordring ligger nu i at få politikerne i Stortinget til at forstå, at der rent faktisk eksisterer en trussel. Men vi er optimistiske. Vi regner med, at der i løbet af i år eller næste år bliver vedtaget nogle nationale tiltag for at sikre norsk,« siger Sylfest Lonheim, der i øvrigt ser dansk sprogpolitik som et forbillede og kun har ros til overs for oplægget »Sprog på spil«, som et udvalg med professor Jørn Lund offentliggjorde i 2003, på bestilling fra den konservative kulturminister, Brian Mikkelsen. I »Sprog på spil« blev der, påpeger Sylfest Lonheim, formuleret en samlet vision for et sprog. Her blev sproget set som en helhed. Her blev sproget ikke betragtet som noget, der isoleret set skal plejes, men som noget, der skal eksistere side om side med engelsk og med alle de andre fremmedsprog, der tales af flere eller færre indbyggere i dronningeriget. »»Sprog på spil« var med andre ord et oplæg til en strategisk sprogpolitik, og sådan én skal vi også have i Norge. Ellers går det hurtigt ned ad bakke for norsk,« siger Sylfest Lonheim. Men hvad så med det norske sprogs fortrinlige evne til at gøre engelske ord norske? I et land, hvor man i ramme alvor kan foreslå, at »fastfood« skal hedde »raskmat«, og at »skateboard« skal blive til »rullebrett«, kan det vel ikke stå helt galt til? »Næh,« siger Sylfest Lonheim, der medgiver, at nordmænd generelt er flinkere end danskere til at fornorske. Sagen er bare, at for ham at se er spørgsmålet om flere eller færre engelske låneord ikke det afgørende: »Det er mere et spørgsmål om æstetik,« siger direktøren. »Al forskning viser, at et sprog ikke svækkes, fordi det optager låneord. Det er domænetabet, der er det farlige.« Standhaftige islændinge. Så vidt Norge. Også i Island diskuterer man sprogpolitik. Også her ser man med stor interesse på, hvad der sker i Danmark: »Den sprogpolitik, der blev igangsat med »Sprog på spil«, er et forbillede for os,« siger Guðrún Kvaran. Hun er formand for Islandsk Sprognævn, og hun kan fortælle noget, der nok vil overraske mange: Nemlig at der ikke eksisterer nogen sproglov på Island. Når islandsk, der er modersmål for henved 300.000 mennesker, synes næsten klinisk renset for låneord, skyldes det ikke, at der findes sådan noget som et islandsk sprogpoliti, det giver bøder til formastelige anglofile. Det skyldes det enkle faktum, at islændingene værner om deres sprog. Helt frivilligt. Derfor hedder en »stewardesse« stadig« en »flyvefreja«. Derfor er en »computer« i Island stadigvæk en »tölva«. »Men nu synes vi alligevel i Islandsk Sprognævn, at det er på tide, at vi får en islandsk sproglov,« siger Guðrún Kvaran. »Vi oplever i stigende grad, at engelsk bliver det dominerende sprog på de højere uddannelser. Det står ganske vist slet ikke så slemt til som i f.eks. Danmark, men omvendt er Island ikke længere så sprogligt homogent, som landet var for bare 10 år siden. Domænetabet er en reel trussel, og vores opfattelse i Islandsk Sprognævn er, at det gælder om at være på forkant, inden det går galt. Den islandske regering har bedt os om at udarbejde et oplæg til en islandsk sprogpolitik, og herefter regner vi med, at undervisningsministeren vil forelægge vores oplæg for Altinget. Så kommer der forhåbentlig en debat.« Retten til et modersmål. Og i Sverige? Her har man diskuteret domænetab siden 1991, fortæller Olle Josephson, der er direktør for det svenske svar på Dansk Sprognævn, Språkrådet. »Den myndighed, der har overopsynet med universiteter og højere læreanstalter i Sverige, betragter spørgsmålet om forholdet mellem svensk og engelsk i forskning og undervisning som det allervigtigste,« siger Olle Josephson. Han siger også, at han som sprogmand finder det højst betænkeligt, at man på tekniske højskoler i Sverige kan have det som erklæret mål, at så godt som al undervisning om 10-15 år skal foregå på engelsk. »Omvendt er vi imod centrale tiltag. Man må tage lokale hensyn,« siger han. »I Språkrådet går vi ind for, at hver læreanstalt finder sine egne løsninger. På tekniske og merkantile uddannelser er engelsk ofte alt for dominerende, men på andre områder, f.eks. lærerudannelser og teologi, kan der være for lidt engelsk. Problemet går altså begge veje. At domænetabet er et stort problem mange steder, er der dog ingen tvivl om.« Olle Josephson siger også, at han er enig med sin kollega fra det norske Språkrådet i, at den stadigt hyppigere brug af engelske låneord ikke er noget, der i sig selv truer modersmålet, det være sig norsk, dansk, islandsk eller svensk: »Engelske låneord kan sproget udmærket tåle. Det er ikke noget, der optager os som institution,« siger Olle Josephson, og spørger man ham om forholdet mellem svensk og dansk sprogdebat lige for tiden, siger han: »Debatterne ligner hinanden vældig meget. Begge steder slås vi for at undgå domænetabet til engelsk. Men der er også noget, der adskiller. Her hos os lægger vi stor vægt på, at alle skal have ret til at tale et modersmål - uanset hvilket af de 150 modersmål, der for tiden tales i Sverige, det drejer sig om. Set fra Sverige ser det derimod ud, som om kampen i Danmark ikke kun er en kamp mod det engelske sprogs dominans. Det er også en kamp mod indvandrersprogene. Dette er en helt afgørende forskel.«


Direct link Reply with quote
 

Eliza-Anna  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 20:49
Member (2002)
Danish to English
+ ...
Problemet med engelsk Feb 7, 2007

En anden ting, som jeg ikke er helt begejstret over er at når man lærer et andet (d.v.s. tredje) sprog er man ofte nødt til at bruge engelsk som hjælpesprog.

For eksempel, jeg lærer græsk og når jeg er i Grækenland er jeg nødt til at bruge engelsk som hjælpesprog. I den ideele verden ville jeg hellere sige, at jeg ikke forstår engelsk - nu om dage er der ingen som tror mig. På sprogskolerne i Grækenland bruger de for det meste engelsk for at forklare sproglige begrebe. Det må være meget forvirrende for folk, som ikke har en god baggrund i engelsk. Der er også en fare for at folk bliver alt for afhænging af engelsk og de andre store sprog.

Efter min opfattelse er det uretfærdigt, hvis engelsk har for meget dominans i uddannelseslivet, forretningslivet osv - fordi success vil blive afhængig af sproglige evner i stedet for andre evner.

Man altså, hvordan kan vi overbevise folk at de burde lave et større indsats. Jeg er godt nok enig med Dansk Folkeparti, når de siger, at væsentlige samtaler o.s.v skal foregå på dansk!


Direct link Reply with quote
 

Jeanette Brammer  Identity Verified
Local time: 21:49
English to Danish
+ ...
lovforslag under forberedelse Mar 1, 2007

For nogle dage siden var jeg til et foredrag med Søren Krarup. Her var et af emnerne netop det med sproget. Da jeg tilfældigvis kom til at sidde ved siden af Søren Krarup under kaffen, havde jeg rig lejlighed til at snakke sprogpolitik med ham. Og jeg må sige, at jeg var totalt enig med ham på det område. Han forstår helt, hvad det drejer sig om.

Han gav mig en kopi af det udkast, der foreløbigt foreligger, til et lovforslag, som Dansk Folkeparti vil fremsætte. Der er gode ting i det, men jeg synes også, der bør flere ting med, så min mand og jeg har tænkt os at foreslå nogle tilføjelser. Og jeg håber også, at nogle af jer andre vil blande jer i den debat, der vil komme om lovforslaget.

Jeg synes i det hele taget, det er vigtigt, at vi oversættere begynder at råbe op og slås for det danske sprog, for vi er nogle af de få, der rigtigt ved, hvor stor værdi det danske sprog har for danskere og hvor stor forskel der er på modersmål og fremmedsprog. De fleste mennesker tror, at hvis man har taget en studentereksamen, så "kan" man engelsk, og så kan man stort set formulere sig på engelsk, som man kan på dansk. Det ved vi jo godt, at man slet ikke kan, og det er vigtigt, at vi får forklaret det til andre.


Direct link Reply with quote
 

Eliza-Anna  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 20:49
Member (2002)
Danish to English
+ ...
"Engelske får ansatte til at holde mund" - fra www.dr.dk May 9, 2007

Jeg har lige læst en meget interessant artikel på Danmarks Radios hjemmeside om hvordan ansatte begår sig når koncernsproget er engelsk.

Det står i artiklen at Handelshøjskolen i Århus har foretaget en undersøgelse, som viser at folk, som ikke har engelsk som modersmål ikke har tillid til deres sproglige evner. Efter min mening indebærer det bl.a, at folk ikke tør bidrage med deres ekspertise og at man kun hører på folk som har lært engelsk til et højt niveau.

Undersøgelsen viser at når engelsk er koncernsproget mister samtaler med kolleger dybde fordi hvad man har at sige virke formel, når det ikke er nødvendigt.

Som oversættere og folk som kender til sprogets værdier skulle vi opfordre de danske firmaer ikke at bruge engelsk som hovedsprog på arbejdspladsen. Det tager mange år til at være godt nok til ens andet sprog til at formule sig i flere situationer. Hvorfor kan man ikke have to officielle sprog på en arbejdsplads? Pointen er samarbejde, synes jeg og alle skulle kunne give deres besyv.

Der er også en slags englænder, som af en eller anden grund nægter at lære andre sprog. Jeg tvivler på deres evne til at forstå folk, som ikke har engelsk til modersmål. Hvis jeg ikke var englænder, vil jeg være bange for at ytre mig på sådam en arbejdsplads.


Direct link Reply with quote
 

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 20:49
Danish to English
+ ...
TOPIC STARTER
Og mere af slagsen... May 14, 2007

Hvor er det synd, at det hele skal være på engelsk...

http://politiken.dk/uddannelse/article305403.ece


Direct link Reply with quote
 

Eliza-Anna  Identity Verified
United Kingdom
Local time: 20:49
Member (2002)
Danish to English
+ ...
Ja, du har ret, Tina May 16, 2007

Jeg har også læst artiklen. Jeg mener, at det er lidt kortsynet at det hele skal foregå på engelsk og det er ikke retfærdigt. En god læge/ingeniør er ikke nødvendigvis god til sprog. Og hvis man kun uddanner folk som er god til engelsk, vil man ikke opleve det fremskridt som vi har kendt i de sidste 50 år. Og hvem ved - om 50 år vil det ikke nødvendigvis være engelsk som er det mest brugt på arbejdspladsen - det kan godt nok blive kinesisk!

En anden ting er, at i de fleste situationer plejer folk at være bedst til at klare sig på deres eget modersmål.


Direct link Reply with quote
 

Tina Colquhoun  Identity Verified
Local time: 20:49
Danish to English
+ ...
TOPIC STARTER
Svarene på artiklen May 16, 2007

Jeg læste de fleste af onlinesvarene på artiklen og desværre havde størstedelen den opfattelse, at man bare burde investere noget mere i at sende underviserne på kursus eller kræve, at de i hvert fald havde tilbragt nogen tid på et udenlandsk universitet.

Der var meget få, der sagde noget om, at man måske kunne klare det på dansk eller gøre noget for at fremme dansk. Den store forhindring er åbenbart, at mange af lærebøgerne og derved begreberne kun forekommer på engelsk. Der er simpelthen ikke nok læsere i DK til, at man gider at oversætte og udgive størstedelen af materialerne.

Der var også en panisk tendens til at tro, at hvis man ikke kan engelsk og ikke retter næsen efter det globale marked HELE tiden, ja så bliver lille DK efterladt i sin pæne lille grøftekant, mens verden suser forbi.

Jeg taler selv russisk, men jeg kunne lige forestille mig, hvordan det ville være at prøve at lære samfundsøkonomi eller erhvervsret på russisk og oven i købet med en underviser, der måske talte gebrokkent... Man ville bruge alt for stor en del af koncentrationen på at prøve på at forstå sproget og ikke emnet - helt naturligt, når det ikke er ens modersmål. Og dette må vel være tilfældet for mange af eleverne rundt om på universiteterne.

Løsning? Enten må man vel starte med engelsk fra børnehaven og prøve at gøre DK rigtig tosproget eller også må staten betale for oversættelse og udgivelse af materialer for at forsvare og bevare det danske sprog.


[Edited at 2007-05-16 18:16]

[Edited at 2007-05-16 18:22]


Direct link Reply with quote
 


There is no moderator assigned specifically to this forum.
To report site rules violations or get help, please contact site staff »


Sprognævnet advarer: Dansk er i fare

Advanced search






Wordfast Pro
Translation Memory Software for Any Platform

Exclusive discount for ProZ.com users! Save over 13% when purchasing Wordfast Pro through ProZ.com. Wordfast is the world's #1 provider of platform-independent Translation Memory software. Consistently ranked the most user-friendly and highest value

More info »
CafeTran Espresso
You've never met a CAT tool this clever!

Translate faster & easier, using a sophisticated CAT tool built by a translator / developer. Accept jobs from clients who use SDL Trados, MemoQ, Wordfast & major CAT tools. Download and start using CafeTran Espresso -- for free

More info »



Forums
  • All of ProZ.com
  • Term search
  • Jobs
  • Forums
  • Multiple search