This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
This person has a SecurePRO™ card. Because this person is not a ProZ.com Plus subscriber, to view his or her SecurePRO™ card you must be a ProZ.com Business member or Plus subscriber.
Affiliations
This person is not affiliated with any business or Blue Board record at ProZ.com.
Spanish to Danish - Rates: 0.12 - 0.18 EUR per word / 30 - 60 EUR per hour Danish to Spanish - Rates: 0.12 - 0.18 EUR per word / 30 - 60 EUR per hour Danish to English - Rates: 0.12 - 0.18 EUR per word / 30 - 60 EUR per hour
Spanish to Danish: Buda, el Arcano Azul/Buddha, det Blå Arkanum
Source text - Spanish Buda, el Arcano Azul
Cúrvico Sentido de la Fe
Sutra: Abierto a la Sensación Velada
Buddha: “Siddharta Gautama”
maestro a la Grande y a la Breve Senda
(el Camino del Medio y de las Cuatro Nobles Verdades).
001
Pregunta a tus futuros —las diferencias
que andan no fuera de la Duda a las certezas—,
el por qué que obliga a encontrarlos...
No te acuses, ni culpes a tus pasados,
pues toda la reacción conlleva tu obligo.
Dedicado a los Budas
de la “Breve Senda” y de la “Gran Senda”,
los que han alcanzado su victoria
sobre el Karma y, venciendo
la Rueda de las inexistencias, pendulan
proceder a la Existencia (Realidad Irreal).
002
indudabba (‘sin duda padre’), a pueblo
y para Pueblo, a voz que se demanda
el máximo error de la Ecuación infinita.
Enséñanos, Señor (sin defender o acusar),
la toda sensación que aquí se ampara.
Gocemos entender el Mal que duele,
pues tiene los caminos bien tarados,
y solamente es paz lo que Tú conmueves.
Enséñanos, Señor, de Amor (las leyes),
nirvanas a los pensamientos y a las formas,
pues siempre se da el Cambio sostenerse,
y todo el espíritu adormece y adolece
en los ciclos, lapsos de continuos renaceres.
Enséñanos, Señor, bajo las honestidades
(“intención, aspiración, conducta, palabra,
método, esfuerzo, pensamiento, contemplación”)
la buddheidad que dará el estado, la humildad
de ser e importándonos guiar l@s asociad@s.
Proceso del Despertar
003
El que Sabe que ha Despertado
Luzbel del Cúrvico Sentido
a las eternidades de los Cielos
(las Diferencias Inversas, los Hijos
Puentes que hacen el Posible).
El más Bueno; Presencia Abierta;
Desgalgadero desdeñado, Solo
ante lo espinoso —las ignorancias
al Velo del Macro Engaño—.
Mi corazón se estremece a Mente,
sincerado del Gran Sosiego eminente.
004
Entre lo Allá y lo aquí,
no temas Alma que puedas
servir a Todo y a mí.
005
En la Historia de tiempos
el Nombre Sueña
—sueños que Ensueña
verse Despierto—.
Las historias se amarran
dejar el Tiempo...,
pues sueñan que agarran
Ser de lo Eterno.
006
Buda, Alma de Poeta,
profetizó en los posibles
Vencer a los sufrimientos.
El canto se da neutral,
inmaculado en los atosigos,
móvil para el Despertar.
Cuánt@s son l@s que quieren,
a través de los castigos,
hallarse merecedores/as
del carmín de los olvidos.
007
buda sueña que es Buda.
Y desde budismo (‘bautismo’)
plantea su determinismo.
buda, ¿qué despierta,
bajo la estrella de cada noche,
lejos de las simetrías?...
buda piensa y es
la mansa alegría de ser
hilo del amanecer en la Vida.
El Buda pasa sin trayecto
el mediodía (‘la razón’
—conciencia discernida,
meditación sensitiva,
mente de la Sensación—).
Toda la Obra de sus manos
posee ser el pilar que lo guía.
buda logra cruzar el Ego,
pues nota que sus personas
son libres de toda la vibración
del esmero.
buda sueña que ampara
el Sueño... sin Budismo
toda su conversión.
¡Qué pronto el Budabuda
pasa Eco de la Canción
que el buda olvida!
En este caso,
a Buda ennoblece.
008
Hallaba el Buda a las palabras
en todas las vertientes, presumidas,
que las fingió y las jugaba
de tant@s perdedores/as definidas,
que ellas no supieron más hallarse.
El Buda las dejó desconsoladas
a todos los designios que pudieran.
Se sabe que juzgaba solamente
el porqué de qué, que lo acusaba
desprenderse de todo lo que amara.
009
El Buda, ¿qué se jugaba?...
Jugaba el/la buda
entre recreo y pasatiempos.
La pelea, sentirse ganador,
perdedor sin morir.
010
Pasaba el/la buda el Buda,
peregrin@ del instante que traía
los andares del recuerdo.
¿Qué acusó en desmedida
la quietud, hasta turbarl@
de presencias encendidas,
de locura, desmesura cotidiana
de hermosuras inigualadas?...
Paseaba el/la buda el Buda
enamorad@, sin sosiego
de la voz en su gordura.
¡Qué bravura!
¡Qué talante...,
que a fisuras destronaba
hacia delante qué finura
insondable, que con presura
bailaba desmoronarse!
Pasaba el/la buda el Buda,
sin parar ni siquiera
en sí mism@ el no hallarse.
¿Qué cuestión l@ cuestionaba?...
Sí, se amaba del Posible
e Imposible, y el Probable
que l@ ampara Buda, el Ánima.
Al Espíritu dios l@ calla
de siluetas y arrogancias.
011
El/la buda se sentía aludid@
de todas las cuestiones importantes.
¡Qué raro, el Buda se agravó
silencio para el Silencio!
¡Qué libre e incondicionado su estado!
¿Y de la concentración?,
los hallos de la virtud
sensible, y liberación...
El Buda del desarrimo
se arrima a todo lo que se aviene,
pues sabe que lo Increado
sumerge condicionado,
pues Versa de lo creado
el Valor que se sostiene.
El Budabuda bien sopesaba...
cuán largamente derramado.
012
Hallaba el/la buda el nombre
en todo, paralelismos,
y sabía como dejarse
hasta llenar del abandono,
ciencia de los conformismos.
Hallaba el Buda el Nombre
—perdido—, pero oportuna
Senda que no quita fríos
(alienaciones a vertientes
sumidas) desasociados
del Sentido que lo aborda.
013
Quería el Buda escuchar
libre de afán o de historias.
Libró batalla, y las sombras
siempre estaban disueltas
del sufrir que se enamora.
014
Podía el Buda obrar
toda remota experiencia,
que llenó los arrayanes
métricas de la Conciencia,
meditación y compasión.
Aligeró ‘pero’ de la Sensación.
Fragmento del libro:
Buda el Arcano Azul.
Autor: fhilos indudabbas
www.indudabbas.com
Translation - Danish Buddha, det Blå Arkanum
Troens Kurviske Betydning
Sutra: Åben til den Skjulte Sansning
Buddha: “Siddharta Gautama”
mester af den Store og den Korte Vej
(Middelvejen og de Fire Ædle Sandheders Vej).
001
Spørg dine fremtider —forskellighederne
som bevæger sig ikke udenfor vishedernes Tvivl—,
om årsagen som påtvinger at finde dem...
Anklag dig ikke, beskyld heller ikke dine fortider,
for hele reaktionen indebærer din tvingen.
Dedikeret til Buddhaerne
af den “Korte Vej” og af den “Store Vej”,
de der har opnået deres sejr
over Karmaen og, overvindende
ineksistensernes Hjul, pendulerer
sig nærmere Eksistensen (Uvirkelig Virkelighed).
002
indudabba (‘tvivlfri fader’), af folk
og til Folk, med stemme som tilsiger sig
den uendelige Lignings maksimale fejl.
Vis os, Herre (uden at forsvare eller anklage),
den hele fornemmelse der her favnes.
Vi nyder at forstå det Onde der smerter,
for det holder vejene godt belastede,
og det er ene alene fred det som Du bevæger.
Vis os, Herre, af kærlighed (lovene),
nirvanaer af tankerne og af formerne,
for Ændringen selvopholdelse giver sig altid,
og hele ånden falder i søvn og lider
i kredsløbene, tidsrum af fortløbende genfødsler.
Vis os, Herre, i ærlighederne
(“intention, ambition, opførsel, ord,
metode, bestræbelse, tanke, kontemplation”)
den buddhahed som giver tilstanden, ydmygheden
ved at være og vægte at vejlede de nærværende.
Opvågningsprocessen
003
Den som Ved at han er Vågnet
Luzbel af den Kurviske Betydning
til Himlenes evigheder
(de modsatte Forskelligheder, Bro
Sønnerne som skaber det Mulige).
Den Godeste; Åben Tilstedeværelse;
ringeagtet Klippetop, Alene
foran det tornede —uvidenhederne
i Sløret af Makro Indbildningen—.
Mit hjerte skælver af Sind,
oprigtiggjort af den eminente Vældige Ro.
004
Mellem Hinsides og her
frygt ikke Sjæl for du kan
være Alt og mig til tjeneste.
005
I Historien om tider
Drømmer Navnet
—drømme som Illuderer
at se sig Vågen—.
Historierne holder på
at forlade Tiden…,
for de drømmer at nå
at Være af det Evige.
006
Buddha, Poetisk Sjæl,
forudsagde i de mulige
at Overvinde lidelserne.
Sangen giver sig neutral,
uplettet i plagerne,
drivkraft til Opvågningen.
Så mange er de der ønsker,
gennem straffene,
at gøre sig fortjenstlige
til glemslernes farve.
007
buddha drømmer at han er Buddha.
Og fra buddhisme (‘dåb’)
former han sin beslutsomhed.
buddha, hvad vågner
under hver nats stjerne,
fjernt fra symmetrierne?...
buddha tænker og er
den blide glæde ved at være
tråd af morgengryet i Livet.
Buddhaen passerer uden afsæt
middagen (‘fornuften’
—skelnet bevidsthed,
sensitiv meditation,
sind af Sansningen—).
Hele Værket af hans hænder
besidder at være søjlen som vejleder ham.
buddha opnår at krydse Egoet,
bemærker at hans personer
er frie af møjens
hele vibration.
buddha drømmer at han favner
Drømmen... uden Buddhisme
hele hans omvendelse.
Så rapt Buddhabuddhaen
passerer Ekko af Sangen
som buddhaen glemmer!
I dette tilfælde,
forædler det Buddha.
008
Buddhaen fandt ordene
på alle leder og kanter, forstilte,
simulerede dem og spillede dem
som så mange definerede tabere,
at de ikke længere kunne finde sig selv.
Buddha efterlod dem utrøstede
til alle de hensigter de var i stand til.
Det vides at han kun bedømte
årsagen til hvad, som pressede ham
til at frigøre sig fra alt han elskede.
009
Buddhaen, hvad satsede han...?
Han satsede buddhaen
mellem adspredelse og tidsfordriv.
Kampen, at føle sig som vinder,
taber uden at dø.
010
buddhaen passerede Buddhaen,
pilgrim af øjeblikket der hidkaldte
mindernes vandringer.
Hvad anklagede til overmål
ubevægeligheden, til forplumring
med optændte tilstedeværelser,
af galskab, dagligdags umådehold
af uforlignelige herligheder?...
buddhaen gik med Buddhaen
forelsket, uden ro
i den tykke stemme.
Sikke en modighed!
Sikke et format...,
der revnende detroniserede
fremad sikke en uudgrundelig
finhed, som med hast
dansede sit sammenbrud!
buddhaen passerede Buddhaen,
uden så meget som at stoppe
i sig selv dét ikke at kunne finde sig.
Hvilken tvivl betvivlede ham/hende?...
Ja, han/hun elskede sig selv af det Mulige
og Umulige, og det Sandsynlige
som gør Buddha mulig, Animaen.
guds Ånd tier han/hun
med silhuetter og arrogancer.
011
Buddhaen følte sig berørt
af alle de vigtige spørgsmål.
Hvor underligt, Buddhaen fordybedes
stilhed til Stilheden!
Hvor fri og ubetinget hans/hendes tilstand!
Og af koncentrationen?,
den følsomme evnes
fund, og befrielse...
Buddhaen af det egenhændige
giver hænder til alt der er på vej,
for han/hun ved at det Uskabte
nedstiger betinget,
idet det om det skabte Beretter
Værdien som holder stand.
Buddhabuddhaen funderede nøje...
så udstrakt overdådigt.
012
buddhaen fandt navnet
i alting, parallelismer,
og vidste hvorledes at lade sig
fylde endog med forladtheden,
konformismernes videnskab.
Buddhaen fandt Navnet
—vildfaren—, men belejlig
Vej som ikke fjerner køligheder
(fremmedgørelser i underliggende
retninger) adskilte
fra Meningen som border ham.
013
Buddhaen ønskede at lytte
fri for stræben eller for historier.
Udløste kamp, og skyggerne
var altid usammenhængende
af lidelsen som forelsker sig.
014
Buddhaen kunne bearbejde
enhver fjern oplevelse,
som fyldte Bevidsthedens
metriske myrter,
meditation og barmhjertighed.
Lettede Sansningens ‘men’.
Fragment af bogen:
Buddha det Blå Arkanum.
Forfatter: fhilos indudabbas
www.indudabbas.com
More
Less
Translation education
Other - Nykøbing F. Katedralskole
Experience
Years of experience: 33. Registered at ProZ.com: Jun 2005.
Spanish to Danish (fhilos indudabbas, www.indudabbas.com) Danish to Spanish (fhilos indudabbas, www.indudabbas.com)
Memberships
N/A
Software
Adobe Acrobat, Adobe Illustrator, Adobe Photoshop, Dreamweaver, Frontpage, Indesign, Microsoft Excel, Microsoft Word, Pagemaker, Powerpoint, Trados Studio